Hvem fandt egentlig på differentialregningen?
|
|
vs |
|
Introduktion
Der hersker stor uenighed om hvem
der egentlig fandt på differentialregning (på engelsk: calculus). Nogle
siger det var Newton, mens andre fastholder at det var Leibniz. I skal i
denne WebQuest argumentere for hvem I mener rettelig bør krediteres for
udviklingen af differentialregningen.
Opgaven
Spørgsmålet er altså: hvem fandt
først på differentialregningen? Jeres opgave er følgende: I jeres gruppe,
der består af 5 personer skal I vælge, en dommer, en der skal spille Newton
og en der skal være hans forsvarer og endelig en der skal spille Leibniz og
han skal også have en forsvarer.
Processen
Til at begynde med fordeler I
rollerne mellem jer, herefter skal I hver især forberede jer på den retssag
der skal føres. Dommeren skal være forberedt på at kunne stille opklarende
spørgsmål til såvel Newton som Leibniz under retshøringen. Forsvarerne skal
forberede krydsforhør af modparten baseret på research og facts fundet ved
hjælp af de givne ressourcer herunder. Endelig skal de der skal spille
Newton og Leibniz begge være forberedt på stædigt at fastholde deres tro på
at de hver især har fortjent at være den der får æren for udviklingen af
differentialregning.
Ressourcer
http://www.leksikon.org/art.php?n=4952
http://www.leksikon.org/art.php?n=4955
http://da.wikipedia.org/wiki/Differentialregning
http://da.wikipedia.org/wiki/Leibniz
http://da.wikipedia.org/wiki/Isaac_Newton
http://library.thinkquest.org/C0110248/calculus/history1.htm
http://www.math.vanderbilt.edu/%7Eschectex/courses/whystudy.html
http://www1.umn.edu/ships/9-1/calculus.htm
http://www.angelfire.com/md/byme/mathsample.html
http://en.wikipedia.org/wiki/Newton_v._Leibniz_calculus_controversy
Endelig kan en Google søgning på f.eks. "Newton og Leibniz" give mange gode ressourcer.
Evaluering
Resultatet af jeres undersøgelser
skal præsenteres ved at I afholder en retshøring i klassen. Hvert medlem af
gruppen skal møde velforberedt og i stand til at modgå ethvert argument fra
"den anden side". Når alle retshøringer er holdt skal alle individuelt
skrive en rapport over emnet: Hvem opfandt differentialregningen. Du behøver
ikke at vælge side i din rapport, du kan vælge at præsentere beviser for og
imod begge parter og gør rede for hvilke bidrag de hver især har gjort til
udviklingen af differentialregningen.
Egå Gymnasium 2007
Udarbejdet af PJ