
Egå Gymnasium udbyder 13 studieretninger.
Hver studieretning omfatter 3-4 fag,
studieretningsfagene, som angiver den hovedretning, man ønsker,
studierne skal tage.
Studieretningerne inddeles i fire hoved-retninger:
Klik på overskrifterne for at læse mere om de enkelte studieretninger.
Klik her for at afprøve studieretningerne i vores studieretningsprogram
1.
Naturvidenskabelige studieretninger
Ønsker du en
naturvidenskabelig orienteret studieretning, skal du vælge en af de fire
studieretninger, hvor du kan kombinere fysik, kemi, bioteknologi eller biologi med
matematik som de centrale studieretningsfag.
2. Sproglige studieretninger
Er du mere til en sproglig
orienteret studentereksamen, vælger du en af de tre studieretninger, hvor du
kan kombinere tysk eller spansk med engelsk som de centrale studieretningsfag.
3. Samfundsvidenskabelige studieretninger
Egå Gymnasium tilbyder tre
forskellige studieretninger inden for det samfundsvidenskabelige område,
hvor du kan kombinere samfundsfag med enten matematik eller engelsk
som de centrale studieretningsfag.
4. Kunstneriske Studieretninger
Endelig tilbyder Egå gymnasium tre kunstneriske
studieretninger. Der er to for dig, der er musikinteresseret, hvor du kan
kombinere engelsk eller matematik med musik som de centrale
studieretningsfag. Desuden tilbydes en kunstnerisk studieretning med
mediefag (som handler om film) og engelsk som de centrale studieretningsfag.
Printervenlig
oversigt over skolens udbud af
studieretninger og valgfag for Egå Gymnasium i
skoleåret 2009/10
Alle studieretninger
indeholder 2 centrale studieretningsfag, som typisk vil blive på A-niveau. I
alle studieretninger vil enten matematik eller engelsk kunne komme
til at indgå på A-niveau. Det sikrer, at mange elever får disse helt
centrale fag.
For 2 studieretninger (Mat A/Samf A og Mus A/Eng A) er det 3.
studieretningsfag ikke fastlagt endeligt, men der er udover de 2 centrale
studieretningsfag angivet hvilke fag, der kan komme på tale som 3. fag i
studieretningen.
Skolen fastlægger i disse studieretninger først det 3. studieretningsfag i
december i grundforløbet, når alle elever har afgivet deres ønsker om
studieretninger, herunder ønsker til det 3. fag. Eftersom alle elever i en
studieretning skal have det samme 3. studieretningsfag, kan ikke alle
elevers ønsker imødekommes på dette punkt.
Siden er sidst ændret d. 30-10-2008