Højre og venstre hjertehalvdel er forbundet serielt, men er foldet sammen, så de udgør en enhed

• Højre hjertehalvdel pumper kun blod til lungerne = "det lille kredsløb"; blodtrykket er lavt (25 mm Hg)
• Venstre hjertehalvdel pumper blodet ud i resten af kroppen = "det store kredsløb"; blodtrykket (systolen) er derfor højt (120 mm Hg)
• Eftersom de to hjertehalvdele er forbundet slår de synkront (samtidigt)
• De 2 forkamre (atrier) modtager indkommende blod og pumper blodet videre til hjertekamrene (ventriklerne)
• De 2 ventrikler frembringer tryk stort nok til at skubbe (presse) blodet gennem lungerne og resten af kredsløbet
  
  
• Højre side af det skematiske hjerte er farvet blå for at antyde afiltet blod; den røde farve i venstre hjertehalvdel antyder iltet blod, der er kommet fra lungerne
• Der er ikke klapper der hvor hulvenerne støder sammen med højre forkammer eller der hvor lungevenerne møder venstre forkammer. Trykket i forkamrene er lille, og der behøves ikke klapper.

Hjertets output er produktet af antal hjerteslag og slagvolumen

• Normalt omkring 5 liter/minut
• Hjertets output per minut (HO) er produktet af størrelsen af slagvolumen (SV = 70 ml) og antal hjerteslag/minut (HS):
  
  • HO = HS x SV
  • eksempel: HO = 70 slag/minut x 0,07 liter/slag = 4,9 liter/minut
    
• Alt andet lige vil en fordobling af HS eller SV fordoble HO

Antallet af hjerteslag (= pulsen) kan øges fra ca. 70 slag til 200 slag/minut

• Hvilepulsen - antal hjerteslag per minut - er omkring 60-80 slag/min (lavere hos veltrænede)
• Under kraftig aktivitet kan pulsen stige med med en faktor 3
• Over 200 slag/min har hjertet ikke tid nok til helt at blive fyldt - derfor begrænser naturen den maksimale puls
• Kontrolleret af det autonome nervesystem

Slagvolumen kontrolleres af muskelfibrenes længde

• Når mængden af venøst blod, der vender tilbage til hjertet øges, øger hjertet kraftigere antallet af slag og sender mere blod ud i kredsløbet -Starling's lov
• Det kan forklares med muskelfibrenes længde:
  • i hvile er hjertets muskelfibre for korte til at yde en maksimal sammentrækning
  • fyldes hjertet med et større rumfang strækkes muskelfibrene - de bliver mere effektive og sammentrækker sig kraftigere
  • mere input fibrene strækkes stærkere kontraktion mere output
• Mekanismen gør at slagvolumen (SV) kan øges 1,5 til 2,0 gange.

Der skal være balance mellem outputtet fra højre og venstre hjertekammer

• Hvis outputtet fra højre- og venstre hjertekammer ikke var det samme kan der ophobes væske i lungerne eller i det store kredsløb og bevirke dannelse af ødemer (væskeansamlinger)
  
  
  
• Normalt opretholdes balancen ved Starling's mekanisme, men hjertefejl i venstre- eller højre hjertehalvdel kan ødelægge balancen, og der ophobes væske

Blodstrømmen gennem hjertet kontrolleres af sejlklapperne og lommeklapperne

• Klapperne åbnes ved at blodet skubbes i en retning; tryk i den anden retning lukker klapperne
• Der er ingen klapper ved indgangen til hjertets forkamre - årsag: lavt blodtryk, derfor ikke nødvendige
• Klapperne mellem forkamrene og hjertekamrene er sejlklapperne ( de atrioventrikulære klapper = AV-klapper):
  • Højre side: tricuspid (3 "sejl")
  • Venstre side: bicuspid eller mitral (2 "sejl")
• Klapperne - ventilerne mellem hjertekamrene og arterierne (udstrømningen fra hjertet: halvmåneformede lommeklapper):
  • Højre side: ud til lungearterien (3 lommer)
  • Venstre side: ud til aorta (3 lommer)
• Opbygget af bøjeligt (fleksibel) bindevæv
• Rækkefølgen de åbnes og lukkes i:
  • a) fyldning af hjertekamrene (diastole): Sejlklapperne åbne, lommeventilerne lukkede)
  • b) opbygning af blodtryk i hjertekamrene: alle klapper lukkede
  • c) udstødning af blod (systole): Sejlklapperne lukkede, lommeventilerne åbne)

Blodtrykket i det store kredsløb skifter mellem systole og diastole

• Når hjertet slår (systole) stiger blodtrykket i de arterier, der leder blodet væk fra hjertet til omkring 120 millimeter kviksølvtryk (mm Hg)
• Mellem slagene (diastole) falder det arterielle tryk til omkring 80 mm Hg
• Det diastole tryk falder ikke til 0 fordi arteriernes vægge er elastiske
• Det diastole tryk på 80 mm Hg holder blodstrømmen i gang mellem slagene

Blodtrykket i det store kredsløb afhænger af outputtet fra hjertet og modstanden mod blodstrømmen

• Jo mere blod der pumpes ud i arterierne jo højere blodtryk
• Blodtrykket stiger også når modstanden mod blodstrømme øges - det sker når et stort antal arterioler trækker sig sammen
• Kroppen ændrer både hjertets output og modstanden for at tilpasse blodtrykket
• Jo højere blodtryk des mere arbejde må hjertet udføre for at pumpe blodet rundt

Blodtrykket regulere reflektorisk af trykreceptorer

• blodtrykket skal reguleres meget nøje - hvis det er for lavt vil cirkulationen forringes; hvis det er for højt kan der forekomme skader på arterierne
• blodtrykket sanses af specielle receptorer i halspulsårerne og i aortabuen
• der sendes impulser kredsløbscenteret i den forlængede marv (medulla)
• medulla sender besked ud vha. af det autonome nervesystemfor at korrigere blodtrykket
• eksempel: hvis man ligger ned og pludselig rejser sig op, så vil blodtrykket i aorta falde når blodet flyder ned i benene. Trykreceptorerne vil få hjertet til at øge sin slagvolumen. Det øger outputtet fra hjertet og blodtrykket vil stige.

Hjertelydende opstår når hjerteklapperne lukker

• Normale hjertelyde opstår når klapperne lukker - "dunk-DUNK"
• dunk = lukning af sejlklapperne: begyndende systole
• DUNK = lukning af lommeventilerne: afslutning på systolen
• Unormale hjerteklaplyde:
• a) utæt klap hvislende lyd
• b) forsnævret klap (stenosis) høj pibende lyd

Retur til noteoversigten /Næste note