Temaer i undervisningen
	Afrikansk oprindelse: Ethiopiske fossiler af den tidligste Homo sapiens Man har stillet spørgsmålstegn ved hypotesen 'Ud af Afrika' som drejer sig om oprindelsen af Homo sapiens, på grund af manglende afrikanske hominide fossiler fra en afgørende periode mellem for100.000 og 300.000 år siden. Nye fund gjort i den mellemste Awash region ved landsbyen Herto i Ethiopien har nu udfyldt dette manglende hul. Et næsten helt bevaret kranie af et voksent indvid, og et delvist bevaret kranie af et barn er blevet dateret til at være omkring 160.000 år gamle, hvilket gør dem til de ældste rester, der næsten med sikkerhed kan bestemmes til at være en tidlig Homo sapiens. Yderligere beviser fundene at nutidens menneske morfologisk er opstået lang tid før den at 'klassiske" neanderthaler forsvandt fra Europa og Asien. Kilde: Nature 12. juni 2003.
	Det biologiske ur: Hvordan hjernens biologiske ur får sin daglige oplysning En række artikler i Science i løbet af de sidste to måneder kulminerede den 8. februar 2002 med to artikler(Science 2002 295: 955-957 s.. 1065 og 1070), i hvilke forskerne rapporterer om deres opdagelse af en ny klasse af lys-opfangende celler i øjets nethinde (retina), som sender deres signaler til hjernens biologiske ur (circadianrytmen = døgnrytmen); cellerne indeholder også et molekyle, der kan være det længe eftersøgte cicadianske fotopigment. Forskere i døgnrytmer siger, at artiklerne, der rummer bidrag fra fem forskellige laboratorier, fuldstændigt underbygger hinanden. Artiklerne beskriver noget der ikke sker hver dag med hensyn til menneskets fysiologi: opdagelsen af et helt nyt uafhængigt lysregistrerende system i pattedyrøjet.
	Fugle er hvad de spiser Det er et stort arbejde at klarlægge migrerende populationers vandringer, specielt hvis man benytter de traditionelle mærknings- og genfangst metoder. Ud fra dette perspektiv er den metode, der beskrives i dette tema fra Science revolutionerende: Metoden er baseret på fordelingen isotoperne 2H og 13C i miljøet og i fugles fjer. Den er blevet benyttet til at spore migrations mønstrene og sammenblandingen af populationer af den Nordøstamerikanske sortstrubede blå skovsanger (Dendroica caerulescens).
	Edderkoppesilke fra pattedyrceller Det er lykkedes to forskehold at transplantere generne, der koder for edderkoppens silkeprotein over i pattedyrceller, der derved begynder at producere edderkoppesilke. Kilde: Science 18 Januar 2002, Volume 295, Number 5554
	KOGALSKAB – Populationsovervejelser baseret på to nye undersøgelser I dag, hvor det nu ser ud som om antallet af tilfælde med prion-sygdomme hos mennesket er ved falde, kan de være under udvikling i den britiske fårebestand.
	Palæobotaniske beviser for et nutidig CO2 niveau i atmosfæren i en del af tertiærperioden Forståelsen af sammenhængen mellem drivhusgassen kuldioxid (CO2) og Jordens temperatur ligger bag de fleste palæoklimatologiske undersøgelser og forudsigelser af fremtidens globale opvarmning.(pdf-format).
	Genetiske undersøgelser daterer malaria til omkring landbrugets opståen Malaria, en af de førende dødsårsager i verden, er ikke så gammel en sygdom, som man hidtil har troet, men en forholdvis nutidig plage, der kun kan dateres tilbage til den æra, hvor mennesket første gang praktiserede landbrug. Kilde: Science 22.06.01. (pdf-format)
	Indtagelse af C-vitamin giver riskiko for DNA-skader Nye laboratorieundersøgelser viser, at C-vitamin, som mange sundhedsbevidste danskere indtager hver dag, faktisk kan bevirke, at der produceres cellegiftstoffer som ødelægger DNA - ødelæggelser der kan være det første trin i fremkaldelse af kræft. Kilde: Science 15.06.01. (pdf-format)
	Proteasomer Strukturer inde i celler, der kaldes proteasomer, ødelægger hele tiden proteiner. Mange sygdomme er resultatet af denne proces når de løber for hurtigt, eller slet ikke finder sted.
	Opdagelsen af DNA's struktur Francis Crick og James Watson Et model eksperiment De fleste biologiske eksperimenter udføres ved hjælp af levende materiale - celler, væv, hele organismer eller ekstrakter af disse materialer. Det er ret få eksperimenter, der udføres med matematiske, fysiske eller biokemiske modeller over biologiske materialer. Lejlighedsvis giver et model-eksperiment imidlertid en indsigt og en forståelse, som det ville være svært at opnå på anden måde. Det var tilfældet med DNA-strukturen. Et epokegørende eksperiment blev udført af James Watson i 1952 ved hjælp af molekylmodeller klippet ud af pap. Eksperimentet var så simpelt, at det er muligt selv at lave det og demonstrere det for familie og venner.
	Vandpest - Elodea canadensis Vandpest - Elodea canadensis - er den repræsentant af frøbidfamilien, der har størst betydning. Den lever helt nedsænket i vand; den sidder fast med en rod, og den vokser hurtigt og grener sig meget stærkt. Den er meget benyttet til forsøg i biologiundervisningen. Redaktør: Niels Roholt, Århus Akademi.
	Slimsvampe Slimsvampe tilhører Eucaria. De er altså opbygget af eukaryote celler - dvs. celler med cellekerne og organeller, der er omgivet af enhedsmembraner. I Eucaria udgør de en gruppe helt for sig selv. De kan betragtes, som værende hverken planter eller dyr. Redaktør er Niels Roholt, Århus Akademi.
	Anton van Leeuwenhoek Hollænderen Anton van Leeuwenhoek var det første menneske, der iagttog og beskrev protozoer og bakterier. Læs om hans "materialer, fremgangsmåde og iagttagelser." Redaktør er Niels Roholt, Århus Akademi.
	Charles Darwin Han formulerede evolutionsteorien, så den vandt almindelig anerkendelse. Den centrale antagelse i hans teori er, at alle levende organismer ændres gennem lange tidsperioder. Niels Roholt, Århus Akademi.
	Gregor Mendel Gregor Mendel fandt svaret på et spørgsmål, som meget længe havde udfordret menneskehedens skarpeste hjerner: Arvelighedslovene. Redaktør er Niels Roholt, Århus Akademi.
	Louis Pasteur En af 1800-tallets store biologer. Han opdagede bl.a. mikroorganismernes betydning for gærings- og forrådnelsesprocesser. Han viste at fejlgæring ved øl- og vinfremstilling kan syldes bakterier samt at den kan forhindres ved forsigtig opvarmning til 50-60°C - såkaldt pasteurisering. Redaktør er Niels Roholt, Århus Akademi.
	Thomas Hunt Morgan