Agora - Et personligt tutorprogram - (c) Niels Roholt og Hellmut Toftdahl

ANALYSEMODEL-START
DEFINITION

At lave en fortolkning er at analysere den oplevelse, du har haft af en tekst.

Du skal stille dig selv nogle spørgsmål angående teksten og besvare dem, først i stikordsform, senere efterhånden i en sammenhængende opgavetekst, se: disposition.

Dette analyseprogram hjælper dig med at få ideer til, hvad du kan stille af spørgsmål til din tekst.

Din hjerne arbejder med følgende hv- ord:

Hvem..(forfatteren):
Biografi, nationalitet, identitet, individualitet, kulturbaggrund, tidstypisk .

Hvad (indholdet):
Resume, motiver, miljøer, natur, personer, tidsbilledet.

Hvor (tekstresearch):
Medium, realkommentar, kildekritik, distribution, publikum, genre.

Hvordan (tekstanalyse):
Virkemidler, komposition, fortælleteknik, tolkning, temaer, stil.

Hvornår (historicitet):
Historien, perioden, materialhistorie, idehistorie, epoke, læsertid

Hvorfor (perspektiver):
Budskab, ideologikritik, selvkritik, tværfaglighed, symbolik, forfatterholdning

Til venstre ser du en analysemodel, formet som en karrusel, hvor hver "gren" repræsenterer disse hv - ord.
I hver gren er der 6 værktøjer, som du kan klikke dig ind på for at få forklaring.
Hvis du starter foroven ved "klokken 12" og arbejder dig "med uret" kommer du fra det konkrete til det mere og mere abstrakte i dit analysearbejde.
Tro ikke, at du er "færdig" blot du har arbejdet dig en gang rundt i karrusellen.
At analysere en tekst er en proces, som aldrig bliver færdig, men du bliver nødt til at gøre dig færdig på et tidspunkt, når du ikke kan komme længere med at stille og besvare spørgsmål til teksten. Hele tiden bevæger du dig fra konkret til abstrakt og tilbage igen til det konkrete for at stille nye abstrakte spørgsmål. Det er gennem denne indre dialog med dig selv, at du efterhånden bliver mere og mere fortrolig med den tekst, du skal analysere.

ANALYSEMODEL-START
DEFINITION

At lave en fortolkning er at analysere den oplevelse, du har haft af en tekst.

Du skal stille dig selv nogle spørgsmål angående teksten og besvare dem, først i stikordsform, senere efterhånden i en sammenhængende opgavetekst, se: disposition.

Dette analyseprogram hjælper dig med at få ideer til, hvad du kan stille af spørgsmål til din tekst.

Din hjerne arbejder med følgende hv- ord:

Hvem..(forfatteren):
Biografi, nationalitet, identitet, individualitet, kulturbaggrund, tidstypisk .

Hvad (indholdet):
Resume, motiver, miljøer, natur, personer, tidsbilledet.

Hvor (tekstresearch):
Medium, realkommentar, kildekritik, distribution, publikum, genre.

Hvordan (tekstanalyse):
Virkemidler, komposition, fortælleteknik, tolkning, temaer, stil.

Hvornår (historicitet):
Historien, perioden, materialhistorie, idehistorie, epoke, læsertid

Hvorfor (perspektiver):
Budskab, ideologikritik, selvkritik, tværfaglighed, symbolik, forfatterholdning

ABSTRAKT
Er det som fremkommer ved at abstrahere, dvs. tænke over den oplevelse du har haft ved læsningen. Her kan du anvende danskfagets begreber angående tekstanalyse, historicitet, perspektivering og forfatterrelationer, som du kan få forklaret i denne database.
Hvis du søger på disposition, finder du alle de begreber, som kan være relevante, ordnet i en overskuelig rækkefølge, hvor abstraktionsniveauet er stigende fra begyndelse til slutning.

Det modsatte af abstrakt er konkret.

BIOGRAFI
Forfatterens biografi er historien om hans liv og arbejde.
Alle større forfattere fra ældre tid har haft deres "biografer", dvs. folk, som har skrevet bøger herom. Måske kan du bruge en viden herom til at forstå dit værk bedre eller på en anden måde, end din fortolkning giver mulighed for.
"Den grimme ælling" kan sagtens fortolkes uden kendskab til H.C.Andersens liv, men en tekst, som i så høj grad er knyttet til forfatterens selvbiografi, bør fortolkes også med inddragelse heraf.
Med andre tekster kan biografien være uinteressant. Brug biografien med omtanke. Den er måske relevant for en realkommentar.

BIPERSONER
Hvorfor mener du, de er bipersoner?
Hvorledes fungerer de i sammenhængen - bliver de brugt til at sætte hovedpersonerne i relief som kontrast (helt contra skurke, den gode contra den onde), bliver de brugt til at give liv i miljø- tegningen, så de har selvstændigt liv?
De kan også være "komplementære" til hovedpersonen, dvs. at denne slet ikke kan tænkes uden bipersonerne; hovedpersonen vises i sine relationer til bipersonerne ikke blot som kontrast, men således at bipersonerne i samspillet med hovedpersonen afslører dennes karaktertræk (ses ofte i den dramatiske genre).

BRAINSTORM
En måde at tænke på, hvor du lader hjernens associationer løbe frit uden at spekulere på, hvorledes dine tanker skal struktureres. Du skriver ned i stikordsform, hvad der falder dig ind. Noget vil du senere kunne bruge, andet er for "privat", men selv noget meget privat eller "pjattet" kan vise sig at indeholde kimen til nogle gode ideer og perspektiver på teksten.
En god brainstorm kan opstå ved at du slukker for skærmen og bare skriver i "blinde". Når du ikke ser, hvad du skriver, undgår du den skriveblokering, som mange mennesker er hæmmet af.
Brainstorm er en "rodekasse" som blot skal "indfange" din spontane oplevelse af teksten.

BUDSKAB
Under arbejdet med opgavens mange detaljer har du måske haft en fornemmelse af, at forfatteren har villet sige noget mere med værket end blot fortælle en god historie. At de mange personer og motiver er opfundet af forfatteren for at illustrere en ide, et sammenhængende budskab med værket:
Der kan være en overraskende pointe i slutningen, fordi værket skal vise en bestemt ideologi.
Måske afslører forfatteren sit budskab direkte i nogle afsnit, hvor han selv kommenterer og vurderer sine personers handlinger, karaktertræk eller moral.
I ældre litteratur og drama kunne der være en konklusion til sidst, en såkaldt "morale".

CITAT
Et velvalgt citat kan sige lige så meget som mange ord om din oplevelse af teksten.
Nogle mennesker er omvandrende citatsamlinger, og de kan ofte tilføre en diskussion et levende, morsomt præg. Klassiske citater kan også give ens tale en autoritet. Det gælder også i din opgave. Ofte husker man et værk eller en forfatter på gode citater, og de bedste er gledet ind i dagligsproget som "bevingede ord", f.eks. "to be or not to be".
Brug citater som led i din dokumentation og overvej, hvorfor netop disse har gjort indtryk på dig.
De kan være vigtige indfaldsvinkler til din fortolkning og dine kommentarer.

DIAKRON
En tekst kan ses i et "diakront perspektiv", dvs. at man ser teksten som led i en historisk udvikling.
Litteraturhistorien viser forskelle mellem forfattere og perioder, og man kan her ofte se, hvorledes en forfatter "gør op med" sine forgængere eller sin egen kulturbaggrund.
Teksthistorien viser, hvorledes genrer opstår og udvikles gennem tiderne.

Idehistorie kan ofte aflæses af teksten ved at anvende ideologikritik.

Det modsatte af diakron hedder synkron.

DISPOSITION
Du skal bygge din opgave op, således at din læser kan følge dig. Der skal derfor være en fremadskridende linie, hvor du fortæller om din oplevelse af teksten og viser, at du er i stand til at analysere din oplevelse ved hjælp af de redskaber, danskfaget har lært dig. Din disposition af hænger af din tekst og af din personlige skrivestil, men herunder vises en disposition, som du kan bruge dele af.
Skriv den ud og lad den ligge foran dig.

Indhold: Resume, motiver, miljøer, natur, personer, tidsbilledet.

Tekstresearch: Medium, realkommentar, kildekritik, distribution, publikum, genre.

Tekstanalyse: Virkemidler, komposition, fortælleteknik, tolkning, temaer, stil.

Historicitet: Historien, perioden, materialhistorie, idehistorie, epoke, læsertid

Perspektiver: Budskab, ideologikritik, selvkritik, tværfaglighed, symbolik, forfatterholdning

Forfatter: Biografi, nationalitet, identitet, individualitet, kulturbaggrund, tidstypisk

Alle punkter i dispositionen finder du i denne database, der er struktureret som forsidens karruselmodel. Nogle vil være relevante for din opgave, andre vil være overflødige. Pres ikke din tekst for mere end den kan bære, men lad dig inspirere af karrusellen til at gøre iagttagelser i teksten.
Print karruselmodellen ud og hav den liggende på dit skrivebord.

DISTRIBUTION
Overvej, om der er forhold i forbindelse med værkets vandring fra forfatteren til dig, som kan være af interesse:
Litteratursociologien betragter værket som en vare, der indgår i samfundets økonomiske cirkulation som investerings- og spekulationsobjekt:
Hvorledes har forfatteren og/eller forlaget forsøgt at "sælge" varen?
Det kan være ved hjælp af modebetonede temaer beregnet for et købedygtigt publikum.
Disse temaer vil ofte være omtalt på omslaget af bogen sammen med nogle gode anmelderudtalelser og antydet gennem omslagets udsmykning (fotografi, tegning).
Værket kan være formidlet gennem en bogklub til favørpris eller gennem et ugeblad som føljeton, og dets komposition og kvalitet kan være præget heraf.
Et ældre værk kan være blevet filmatiseret og derigennem fået fornyet aktualitet, hvilket forlaget kan vise ved at afbilde en scene fra filmen på forsiden af romanens bogomslag (se: Medium).

DOKUMENTATION
Det er vigtigt, at din læser overalt i din opgave kan se, hvilke ting i teksten, du bygger dine iagttagelser eller påstande på. Derfor må du forsyne opgaven med velvalgte citater eller henvise til konkrete steder (Noter med sidetal, evt. linie).
Du kan også med korte resumeer af hændelsesforløb forklare, hvad du har observeret i teksten, f.eks.: "forfatterens brug af kærlighedsmotivet i kapitel 3 viser, at han er påvirket af….".
Det er dokumentationen, der giver din opgave et sagligt præg.
Kunsten er at flette dokumentationen sammen med din oplevelse af teksten, så din opgave ikke bliver for "tør" og kedelig.

EPOKE
Epoke er et historisk periodebegreb: middelalderen, feudaltiden, enevælden, renæssancen, mellemkrigstiden, koldkrigstiden, 1960erne, osv. - er eksempler på epokebegreber fra historien, som kan bruges til at give din opgave et perspektiv af saglig viden og tværfaglighed.
Brug epokebegrebet med omtanke, så du ikke blot demonstrerer viden for videns skyld, men også med dokumentation viser din læser, hvorledes din tekst er epokebestemt.
Der kan være tale om noget tidstypisk hos forfatteren eller et opgør med tidsånden.
Litteraturhistoriens epokebegreb kaldes "literær periode".

FORFATTERHOLDNING
Kan være udtrykt:

Implicit: indirekte, dvs. at fortælleren ikke selv er til stede i teksten, men opleves gennem sprogtonen, ordvalget, yndlingsudtryk (jargon), stemninger, yndlingspersoner (skurke/helte).

Eksplicit : direkte, dvs. fortælleren selv er en af tekstens personer.
Han kan deltage i handlingen og meddele sig til læseren i parenteser eller på samme måde som den implicitte gennem sprogtone og jargon.

Forfatterholdninger kan være: humor, ironi, sarkasme, vemod, sentimentalitet, kynisme, neutralitet.
Være opmærksom på, hvilke personer, der skildres sympatisk/usympatisk (husk i forbindelse hermed din selvkritik).

FORFATTERHOLDNING
Kan være udtrykt:

Implicit: indirekte, dvs. at fortælleren ikke selv er til stede i teksten, men opleves gennem sprogtonen, ordvalget, yndlingsudtryk (jargon), stemninger, yndlingspersoner (skurke/helte).

FORTALT TID
Den fortalte tid er det tidsrum, som handlingen udfolder sig i. Dette er tydeligt i f.eks. den historiske roman. Det kan være udefinerligt f.eks. i scince-fiction, eventyr, sagn. De fleste prosafortællinger strækker sig over et veldefineret tidsrum, som ofte kan placeres i historien. Overvej, hvor grundig forfatteren har været med at gengive detaljer fra tiden (tidskolorit, stedskolorit), se: kildekritik.
Har forfatteren fremhævet materialhistoriens livsbetingelser, eller skal du selv udlede dem indirekte gennem tekstens miljø-tegning? Skriv i Word korte noter om dine iagttagelser.

FORTOLKNING
Din fortolkning er din udlægning af, hvad teksten indeholder, altså en slags oversættelse af tekstens budskab til dit sprog og din erfaringsverden.
Derfor er din oplevelse af teksten vigtig for din opgave for at give den dit personlige præg.
Da opgaven også skal kunne forstås af andre og evalueres af din lærer/censor for dens faglige indhold, kan du ikke nøjes med dine egne subjektive indtryk og meninger. Du må bearbejde dem ved hjælp af danskfagets begreber, som du møder i dansktimerne og får præsenteret i dette tutorprogram allerede på forsiden.
Opret et dokument som du kalder brainstorm og noter heri alt, hvad du kommer i tanker om, efterhånden som du arbejder dig igennem dette programs tilbud om analyseværktøjer.
I samspillet mellem din egen oplevelse af teksten, dine stikord og de begreber, som du klikker dig igennem i dette program, kan du bygge en fortolkningsopgave op, som både "indfanger" din oplevelse og tilfredsstiller de faglige krav, som stilles til opgaven. Se: Disposition.

FORTÆLLER
Man skelner mellem eksplicit og implicit fortæller.
Den eksplicitte er til stede i fortællingen og deltager mere eller mindre i handlingen. Oftest er det en jeg-fortæller. Denne kan enten være hovedperson og i centrum for fortællingen eller en iagttager, der står i baggrunden og beretter andres oplevelser, handlinger og tanker.

Den implicitte er uden for fortællingens rum og lader sig ikke direkte lokalisere. Han mærkes indirekte ved brug af positivt/negativt ladede ord (se: konnotation).
Vær opmærksom på, hvorledes din fortæller påvirker dig gennem sin synsvinkel.

FORTÆLLETEKNIK
Alle former for fortælling har en fortæller.
I den fiktive litteratur er fortælleren ikke nødvendigvis identisk med forfatteren. Ikke engang i en jeg-roman/novelle kan du være sikker på, at "jeg" er identisk med forfatteren, selv om man godt kan kalde det en "selvbiografisk roman" - også i en sådan har forfatteren bearbejdet sit stof kunstnerisk og måske lagt en distance ind til sin "jeg"- person.
Vær opmærksom på, hvorledes træk fra forfatterens biografi kan afspejles i hans værk, måske ved lighedstræk med en af personerne.
Man tale om, at en forfatter bruger en eller flere af sine personer som "talerør" for sine synspunkter. Det kan være en særlig sympatisk person, hvis tanker eller handlinger er tillagt særligt stor betydning.

FORTÆLLING
Beretning om et begivenhedsforløb, har optaget mennesker til alle tider og i mange henseender. Folk, der skares på markedspladsen for at høre historiefortælleren berette om Ali Baba og de fyrretyve røvere; menigheden, der samles for at høre præsten læse teksten om, hvorledes det skete i de dage, da frelseren kom til verden; veninden i telefonen, der lige må fortælle om Henriks seneste udskejelse på firmaskovturen - er eksempler på forskellige fortællesituationer og forskellige slags fortællinger.
Fælles for de nævnte er, at de er mundtligt fremførte og hørte. Hertil kommer alle mulige typer af skriftlige og læste, indenadslæste fortællinger. Til de sidste hører inden for skønlitteraturens storformer romanen, mens gamle tiders epos-digtning har været reciteret.

FØLJETON
Populærlitterær genre, der første gang blev introduceret af den franske avis Journal des Débats omkring 1800. Dagbladet ville overraske sine læsere med andre stofområder end de politiske og økonomiske og havde derfor trukket en tyk streg hen over forsidens nederste del. Under stregen bragte man artikler om eksotiske rejser og kulturelle oplevelser, og således udskilte man avisen eller "bladet" i to sektioner.
Senere i genrens udvikling blev begrebet synonymt med et fiktionsstof, der løbende blev fortsat i aviser og periodica. Omkring 1820 begyndte man i England og Frankrig at producere fortløbende hæfter, som publikum kunne få tilsendt i abonnement. Da Charles Dickens udgav sin roman Pickwick-Klubben (1836-37) i 20 månedsblade, udløste han en sand "hæftefeber" i Europa. Mange berømte forfattere har haft et trofast føljetonpublikum gennem deres virke, bl.a. Eugène Sue, Balzac, Dumas, Flaubert, Hugo, E.A. Poe og Conan Doyle. Føljetonbegrebet blev i slutningen af 1800-t. populært gennem avisernes søndagstillæg, og der blev skabt ugeblade og seriehæfter (pulp magazines), som baserede hele deres eksistens på den fortsatte fortælling.
Efter radio- og tv-mediets gennembrud blev genren smidigt overført hertil, og langstrakte føljetonserier som Dallas (1978 ff.), Dollars (Dynasty) (1981 ff.) og Beverly Hills 90210 (1990 ff.) har samlet et massepublikum foran tv-skærmen.
Se også triviallitteratur

GENRE
Hovedgenrerne: roman, drama, novelle, eventyr, digt vil som regel fremgå allerede af bogens omslag. Men det er ikke altid så enkelt, da et værk kan rumme elementer af dem alle.
Derfor taler man om: knækprosa i lyrik, prosalyrik i romaner og om dramatiske romaner.

Specifikke genrer er: selvbiografi, essaysamling, historisk roman, myte, saga, folkevise, vise, salme, erindringer.

Hovedbegreber er:
episk, lyrisk.

Når du læser kildekritik, vil du blive gjort opmærksom på eventuelle genremæssige aspekter ved det værk, som er din opgaves emne.

Se også triviallitteratur.

Specifikke genrer er: selvbiografi, essaysamling, historisk roman, myte, saga, folkevise, vise, salme, erindringer.

Hovedbegreber er:
episk, lyrisk.

Når du læser kildekritik, vil du blive gjort opmærksom på eventuelle genremæssige aspekter ved det værk, som er din opgaves emne.

Se også triviallitteratur.

GENTAGELSE
Når en forfatter gentager sig selv, kan det være for at opnå en effekt: understregning af alvoren, opbyggelse af en klimaks, eller måske spiller han bevidst på det kedsommelige som virkemiddel for at gøre en spændingsfyldt kontrast i et senere afsnit desto mere iøjnefaldende.

Tekster med et stærkt forkyndende budskab vil ofte bruge gentagelse/kontrast som middel, f.eks. i en kristen tekst kan synd/frelse kontrasten gøres iøjnefaldende ved gentagelse af syndstemaet efterfulgt af et frelstema som pointe.
ledemotov er en særlig form for gentagelse.

HISTORIEN
Dit værk er et produkt af mange historisk faktorer.
Din kildekritik vil nok bringe dig på sporet af karakteristiske træk ved den periode, forfatteren tilhører.
Hvis du læser forfatterens biografi, støder du måske på facts om værkets tilblivelseshistorie.
Noget heraf kan du måske bruge som realkommentar i din opgave.
Brug kun de historiske informationer som nøgle til forståelse af værket (deduktion). Det tjener intet formål blot at demonstrere din viden om historien bag værket.
Overvej derimod, hvorledes værket måske afspejler dets materialhistorie.
Du kan "aktualisere" din opgave ved at knytte din oplevelse af værket sammen med, hvad du ved om din egen læsertid.

HOVEDPERSONER
Din tekst handler nok om en del personer.
Vælg en eller flere af disse som hovedpersoner.
Det er ikke sikkert, at tekstens titel fortæller noget om, hvem der er hovedperson i din fortolkning. Selv om forfatteren har fremhævet en person, behøver du ikke bruge denne som din hovedperson. Dit valg fortæller dig, hvad du mere eller mindre ubevidst har opfattet som det væsentlige i teksten, og det behøver ikke være det samme, som forfatteren har ment var det væsentlige.
Skriv de vigtigste personnavne på et stykke papir eller opret et dokument, som du kalder brainstorm, og lav nogle notater om dine personers karaktertræk.

HVAD ER DETTE?
Dette er forsiden af et undervisningspro-gram, som hjælper dig med at skrive en opgave i dansk, hvor du skal analysere litteratur: roman, novelle først og fremmest, men også film og drama kan programmet give hjælp til.
Figuren til venstre er en analysemodel. Du kan forestille dig en karrusel set ovenfra, hvor hver "gren" repræsenterer nogle faglige områder, som er relevante for din opgave.
I hver gren er der 6 værktøjer, som du kan klikke dig ind på for at få forklaring.
Hvis du starter foroven ved "klokken 12" og arbejder dig "med uret" kommer du fra det konkrete til det mere og mere abstrakte i dit analysearbejde.
Tro ikke, at du er "færdig" blot du har arbejdet dig en gang rundt i karrusellen.
At analysere en tekst er en proces, som aldrig bliver færdig, men du bliver nødt til at gøre dig færdig på et tidspunkt, når du ikke kan komme længere med at stille og besvare spørgsmål til teksten. Hele tiden bevæger du dig fra konkret til abstrakt og tilbage igen til det konkrete for at stille nye abstrakte spørgsmål. Det er gennem denne indre dialog med dig selv, at du efterhånden bliver mere og mere fortrolig med den tekst, du skal analysere.
Gå blot i gang med at klikke dig rundt i modellen.
På et tidspunkt begynder du sikkert at få gode ideer.
Lav så et dokument, som du kalder brainstorm.
Så er du allerede godt i gang.

IDEHISTORIEN
Den idehistoriske metode lægger vægten på de filosofiske, religiøse og psykologiske tanker, som var fremherskende, da værket blev skrevet.
Forfatteren kan i lys heraf vurderes som mere eller mindre tidstypisk, og teksten kan forstås som et synligt vidnesbyrd om forfatterens kulturbaggrund.
Teksten udtrykker måske en modebetonet trend i tidsånden og/eller den kan udtrykke en kritik af denne tidsånd, måske et opgør.
Under denne synsvinkel er det relevant at skelne mellem original/uoriginal, konform/individualistisk, borgerlig/revolutionær ideologi i teksten.

IDENTITET
Rutinerede litteraturanalytikere kan "kende" en tekst og afgøre, hvem forfatteren er uden at vide det på forhånd. Ligesom kunstkendere kan afsløre "uægte" malerier, kan man afsløre efterligninger i litteraturen. Sådan efterlignende litteratur kaldes "epigondigtning".
Der kan være tale om direkte "lån" af fortælleteknik: sprog, stil, metaforik, symbolik, forfatterholdning osv.
Undertiden afsløres direkte "tyverier" af udenlandske værker på disses identitet. Omvendt går ofte identiteten af et værk tabt, når det bliver oversat til et fremmedsprog.
Hvis du kender din forfatter godt, kan du overveje, om dit værk er typisk for hans identitet, som du kender den.

IDEOLOGI
Det system af meninger og holdninger, som præger dit værk, kaldes ideologien bag værket..
Det kan være en bestemt religiøs eller politisk opfattelse, eller nogle grundlæggende moralske synspunkter, som viser sig gennem personers adfærd eller det budskab, som ligger i værkets valg af temaer.
Ofte afspejler et værk hele samfundets eller en samfundsgruppes politiske forestillinger og normer.
En tekstanalyse, der fokuserer på de ideologiske forestillinger bag værket, kaldes en ideologikritisk analyse.
Vær forsigtig med begreberne højre- eller venstreorienteret, da et litterært værk ofte er mere nuanceret end de to politiske termer udtrykker (se: ideologikritik).

IDEOLOGIKRITIK
Dit værk afspejler nogle ideologiopfattelser, som hænger sammen med forfatterens identitet, der måske igen er produkt af nogle fremherskende ideer i perioden.
Det kan være religiøse, politiske eller filosofiske forestillinger, der direkte fremføres af personer i teksten (problemdebat) eller ligger implicit i forfatterholdningen.
ideologier kan være fremstillet mere dramatisk gennem handlingsforløbet: den snu narrer den mindre kloge, f.eks.
En god fortolkning kan sagtens afdække ideologier, som ikke har været forfatteren bevidst
(se: tidsånd, materialhistorien). Derfor kommer der sjældent noget brugbart ud af at henvende sig til en forfatter for at spørge, om din eller din lærers fortolkning er den rigtige.
Der findes ingen "rigtige" fortolkninger, men nogle fortolkninger er mere overbevisende end andre, fordi de bygger på saglig argumentation.

INDIVIDUALITET
I slutningen af 19. årh. mente man, at en forfatters individualitet var et produkt af hans race, miljø og samtid. Man talte om hans "fremherskende evne". I dag ville man sige, at forfatterens miljøskabte talenter sætter et præg på hans værk (se: identitet).
Der kan være tekster, som røber bestemte individuelle "særheder" hos forfatteren: humor, ironi, sprogtone, seksuelle komplekser (homoseksualitet, specifik kvinde/mandeopfattelse) narcissisme, udpræget kunstnerbevidsthed (boheme), dybdepsykologiske interesser (surrealisme).
Overvej om din tekst røber tegn på specifikke individualistisk træk hos forfatteren (søg evt. hjælp i hans/hendes biografi).

INDRE MONOLOG
Den fortælleteknik, hvor en persons tanker opleves af læseren "indefra" i en blanding af referat og direkte tanke. Fortælleren smelter så meget sammen med sin person, at det kan være vanskeligt at skelne mellem fortællerens stemme og personens tanker:

"han vidste, at noget var i gære"
"havde han ikke altid sagt det"

Står i 3. person ental og datid.

Se: Indvendigt syn.

INDUKTION
Man taler om "induktiv metode", når en opgave løses på den måde, at du begynder med detaljer af konkret stof: indholdssiden og tekstresearch.
Du indsamler viden og bearbejder din oplevelse hermed ved hjælp af tekstanalysen, og slutter af med at perspektivere din fortolkning.

Se disposition: du arbejder "ovenfra" og "nedad".

Den modsatte vej hedder deduktion: her starter man med at have overblik og gode ideer, som så skal "bevises" ved dokumentation i det konkrete.

De fleste arbejder skiftevis på den ene og den anden måde afhængigt af, hvor inspireret man er.

KARAKTERISTIK
Karakteristik er en af de kategorier, du kan anvende i opgavebesvarelsen: Det er beslægtet med beskrivelse, men er mere abstrakt, fordi karakteristikken udtrykker en sammenfattende opfattelse af det, som du har beskrevet.

Et miljø kan f.eks. være beskrevet med elementer af fattigdom, børnerigdom, brutalitet o.s.v., men karakteriseret som arbejdermiljø, indvandrermiljø, mandschauvinistisk, småborgerligt o.s.v.

I karakteristikken må du altså tænke selvstændigt over det, som du i beskrivelsen blot har registreret.

KARAKTERTRÆK
Er personen skildret med individuelle træk eller er han/hun blot antydet som en "type" (forretningsmanden, elskeren, skurken, helten)?
Lægges der vægt på udseende, adfærd, psyken, personens omgivelser (se: miljøer)?
Hvorledes forholder personen sig til omverdenen, dvs. andre personer, ægteskabet, miljøet, naturen?
Er personen herre over omgivelserne, eller behersket, styret af disse gennem nogle magtstrukturer?
Forsøger personen at tilpasse sig eller frigøre sig fra omverdenen evt. ved at støtte sig til reliion, filosofi eller politik?
Er der tale om en outsider eller en tilpasset person, konformitet eller individualisme?

KATEGORIER
Når du skriver, har du nogle "kategorier" til rådighed, dvs. måder, hvorpå du kan formidle din oplevelse af værket. Din opgave vil være en blanding af:
citat, referat, beskrivelse, karakteristik, kommentar og vurdering.
Rækkefølgen her angiver en stigning i graden af selvstændig behandling fra konkret til abstrakt. Nogle mennesker arbejder bedst i den nævnte rækkefølge. Det kaldes induktion. Andre arbejder bedst i modsat retning: deduktion. De fleste arbejder i en vekselvirkning mellem de to metoder. Brug den metode, der passer dig.

KILDEKRITIK
Undersøg på biblioteket og/eller Internettet, om der er skrevet noget om dit værk.
Det kan være dagbladsanmeldelser, tidsskriftartikler, afsnit i litteraturhistorier eller bøger om forfatterens forfatterskab.
Du vil herved blive ledt på sporet af værkets periode - sammenhæng og dets placering i den historiske epoke.
Du vil også blive præsenteret for nogle fortolkninger, som du kan lade dig inspirere af til din egen fortolkning.
Du bør i din opgave refereer til sådanne kilder. De kaldes "sekundærlitteratur". Du må gerne kritisere dem. Husk dokumentation gennem dit noteapparat (fodnoter eller slutnoter).
Overvej, om anmeldelserne afspejler den tid, værket er skrevet i, eller om de siger noget mere almengyldigt, som også kan være interessant for dig og din tid (se: læsertid, konkret).

KOMMENTAR
En af dine kategorier, som du kan anvende i din opgaveskrivning:
I den saglige kommentar kan du dokumentere din viden om tekstens baggrund (kildekritik) og du kan demonstrere selvstændig tænkning i evnen til at inddrage historien, din egen læsertid og perspektiver af tværfaglighed, selvkritik og ideologikritik.

Den gode kommentar er personlig uden at være privat, den er objektiv uden at være triviel konstatering; den viser, at du er i stand til at betragte din tekst og din egen analyse i "fugleperspektiv".

KOMMUTATION
Betyder "ombytning". I satire opstår den komiske effekt ofte ved, at forfatteren har byttet om på nogle velkendte kontraster. Benny Andersens digt "Vort muddermål er hæsligt" er således en gennemført kommutering af "Vort modersmål er dejligt". Man kalder det en travesti (travestering), hvis det er noget ophøjet, fint som "trækkes ned" - en parodi, hvis det er noget vulgært, som "trækkes op". Henrik Pontoppidan har i "Ørneflugt" travesteret H.C.Andersens "Den grimme ælling" ved at kommutere den succesrige svane med en tragisk ørneskæbne og dermed ændre den lykkelige slutning i eventyret til en tragisk slutning.
kommutationsprøven kan åbne for en tekst.

KOMMUTATIONSPRØVEN
En kommutation kan efterprøve din tekstsindhold og budskab og afsløre ubevidste faktorer til brug for din selvkritik:
Prøv at bytte nogle vigtige begrebet i teksten om med deres modsætninger. F.eks. skifte køn på din hovedperson, ændre miljøet fra by til land, fra I- til U-land, fra over- til underklasse osv.
Bliver teksten derved komisk eller meningsløs, har du måske afsløret noget væsentligt om tekstens ideologi.
H.C.Andersens eventyr "Prinsessen på ærten" handler om overklassekvindens forkælede overfølsomhed. Prøv at forestille dig, hovedpersonen havde været en prins?

KOMPOSITION
Et litterært værk er komponeret på en bevidst måde:
Forfatteren har "serveret" sit budskab for at få det til at virke indbydende.
Han har "ordnet" sin fortælling efter et princip. Det kan være et bestemt forløb af hændelser. Det kan være en bestemt udvikling af en person. Det kan være kontraster mellem nyt/gammelt, godt/ondt, himmel/jord, liv/død.
Det kan være spring mellem forskellige tider, og miljøer.
Der kan være en dramatisk spændingsopbygning.
Prøv at dele din tekst ind i afsnit og forsyn disse med en overskrift. Herved får du synliggjort den komposition, som forfatteren har benyttet til opbygning af teksten.

KONFORM
Betyder "tilpasset". Konformitet er "ensartethed". Konformisme er tilbøjelighed til at være i overensstemmelse med skik og brug. Traditionalisme og konservatisme har lignende betydning.
Det modsatte hedder individualisme.
En kunstner kan kaldes konform, hvis han glider gnidningsløst ind i samtiden og kun reproducerer, hvad der ligger i tidsånden.
Det er ofte de grænseoverskridende kunstnere, der bliver til klassikere. En tekst kan være mere eller mindre konform end normalt for dens forfatter. Det kan være en god ide at sammenligne din tekst med andre af samme forfatter (se: Identitet).

KONKRET
Det konkrete er det, som opfattes direkte med sanserne. Det håndgribelige, som du umiddelbart kan registrere.
I en litterær analyse er det konkrete materiale alt, hvad du oplever under læsningen, dvs. indholdet af teksten: handlingen, som kan refereres i resume, motiver, miljøer, natur, personer, tidsbilledet.
Det er også alt, hvad du kan finde ud af om teksten uden selv at tænke, altså konkret viden, som din tekstresearch kan forære dig: genre, medium, realkommentar, kildekritik, distribution, publikum.
Det modsatte hedder: Abstrakt.

KONNOTATIONER
Den mangfoldighed af medbetydning, som de fleste ord lukker op for: en hest "betyder" fart, styrke, flugt, skønhed, forstandighed, værdighed m.m.
Det er konnotationerne, der giver ordene symbolfunktion og derved gør sproget levende.
Det modsatte kaldes denotation, dvs. den leksikalske, videnskabelige, logiske definition af ordet, f.eks. hest: et pattedyr af forskellige racer, trækdyr, væddeløbsdyr.
I din fortolkning må du skelne mellem dine private konnotationer og dem, forfatterenmå formodes at have haft.
Balancen mellem din fornuftsbetonede, vidensbaserede analyse og din private indlevelse i tekstens konnotationer skaber din egen, helt personlige, engagerede, men ikke private tolkning af teksten. Det private skal undgås, da læseren af din analyse ellers ikke vil forstå, hvad du mener.

KULTURBAGGRUND
Forfatterens kultur er et indviklet kompleks af faktorer, som kan afspejles i teksten.
Det hænger sammen med epoke og nationalitet, men er mere generelt.
Det kan være socialt klassetilhørsforhold, religion, politisk ideologi, generationstilhørsforhold, modefænomener, yndlingstemaer som produkt af tidsånden: F.eks. under 2. verdenskrig var de fleste forfattere påvirket af modstandsbevægelsens tanker, i nyere tid kan en forfatter være påvirket af fremmed kultur f.eks.orientalsk mystik, islam, buddhisme osv.
Overvej om din forfatter er kritisk over for sin samtids kultursituation eller konform med den.

LEDEMOTIV
I impressionistiske tekster vil der ofte være et mylder af situationer, som læseren har svært ved at holde styr på i hukommelsen. For at et sådant værk ikke skal opløses i lutter "indtryk", vil der ofte findes nogle små, tilsyneladende ubetydelige hændelser/situationer, som bliver gentaget med jævnlige mellemrum under tekstens fremadskridende forløb.

Et berømt eksempel er den hostende hovedperson i Herman Bangs roman "Ved Vejen".

Sådanne ledemotiver skal dels "lede" læseren gennem tekstens mylder, dels formidle et tilsyneladende ubetydeligt indtryk ind i læserens underbevidsthed.
Vær opmærksom på, om der findes sådanne eksempler på gentagelse i din tekst.

LÆSERTID
Synes du, dit værk er forældet: udtryk for en overstået epoke, så det nu tilhører historien?
Eller synes du, værket har noget almengyldigt i sit budskab?
Der kan være træk ved forfatterens individualitet, som du finder væsentlige for din egen tid.
Det kaldes at "aktualisere" din opgave, hvis du inddrager sådanne overvejelser. I de fleste værker vil der være både noget forældet og noget aktuelt. En "klassiker" defineres som et værk, der har bevaret sin aktualitet gennem forskellige epoker.
Nogle forfattere er meget samtidstypiske, andre er "hævet over" deres egen tid.

MATERIALHISTORIE
Materialhistorien ser teksten i sammenhæng med de materielle, økonomiske og politiske forhold, som havde betydning for tekstens distribution.
Her kan de fysiske og sociale aspekter i forfatterens biografi, hans sociale status og aflønningsforhold inddrages.
Også en hel epokes livsformer og sociale institutioner kan studeres til forståelse af værkets baggrund: studiet af socialhistorien kan vise de materielle betingelser for kunstnerisk produktion og tilføre din opgave et alsidigt perspektiv af viden om kulturbaggrund og give den et indhold af tværfaglighed.
Denne måde at analyse litteratur på kaldes synkron.

MEDIUM
Dit værk har måske været udsendt som radioroman, TV-teater, film, video, revy, skuespil, i en novellesamling, et ugeblad, som bogklubroman (se: Distribution).
Bærer det præg af et bestemt medium?
En sammenligning mellem en roman og den filmatiserede udgave kan give ideer til fortolkning, da filminstruktøren har præget filmen med sin fortolkning. "Det udvidede tekstbegreb" omfatter alle de meddelelsesformer, som moderne kommunikationsmedier anvender:
Tale, billeder, gestus og signaler.
Rummer dit værk non-verbale, visuelle elementer (billeder, tegn, collage, smileys osv. )?

METAFORER
En metafor er et sprogligt billede. Hverdagssproget er fuldt af dem: "Jeg gik over gevind", siger man f.eks. for at udtrykke en sammenligning med det at skrue noget for kraftigt op.
Metaforer bygger på sprogets konnotationer, og i metaforen bringes kun den overførte betydning ligesom i symbolik.
En tekst rummer ofte en masse metaforer anbragt rundt omkring med lokal betydning.
symbolet har mere omfattende betydning for hele teksten.

Undertiden har tekstens overskrift/titel en metaforisk betydning, som skal indgå i dine overvejelser, når du laver din FORTOLKNING. F.eks. H.C.Andersens "Prinsessen på ærten", Benny Andersens digtsamling "Den musikalske ål".

MILJØER
De ydre forhold, hvorunder man lever. Det er samspillet af natur-bestemte og sociale omstændigheder, der påvirker mennesker, dyr og planter, historiens rammer for menneskets liv, herunder materialhistoriens økonomiske og politiske faktorer.
Overvej følgende:
Er der et eller flere miljøer?
Hvad der karakteristisk for dem (klasse, kultur, natur, psykologiske faktorer, religion)?
Er skildringen fyldig og detailleret eller blot antydet som baggrund for handlingen?
Tag notater om dine iagttagelser og husk dokumentation!

MOTIV
Motiv er et afgrænset emne. De fleste tekster består af mange motiver, ofte et hovedmotiv og en række underordnede sidemotiver.
Hvad hovedmotivet er, kan ikke altid afgøres entydigt, men afhænger af læserens valg. Du må bestemme dig for, hvad du vil betragte som tekstens hovedmotiv: et kærlighedsforhold, kriminalitet, social uretfærdighed, skæbnen osv.
Motiv må ikke forveksles med tema, som er abstrakt, mens motiv er konkret: f.eks. var i slutningen af 19. årh. den lungesyge kvindes ulykkelige kærlighed til en viljesvag mand et yndet motiv til at belyse temaet: den åndelige kærligheds tragiske vilkår i en verden, som styres af drifter.

NATIONALITET
Overvej, om forfatterens nationale baggrund afspejles i teksten.
Spørgsmålet hænger tæt sammen med kulturbaggrund og materialhistorie, men det kan være relevant at skelne: f.eks. har en svensk og en dansk forfatter nogenlunde samme kultur- og materialhistoriske baggrund, men de nationale forskelle kan alligevel være tydelige.
Det gælder endnu mere, hvis du læser en tekst fra meget fjerne lande og kulturer.
Interessant i denne sammenhæng er, at du i din selvkritik overvejer, hvorvidt din egen nationalitet eller kulturelle baggrund har præget din fortolkning ved at forsyne dig med fordomme om din tekst.
I denne proces kan realkommentarer være nyttige.

NATUR
Overvej om naturen er skildret detailleret (realisme), så den tiltrækker sig speciel opmærksomhed.
Eller er den kun taget med som kulisse for personernes stemninger eller for at give handlingen en (u)hyggelig, sørgelig, romantisk osv. Indpakning.?
Naturen kan bruges symbolsk, så personernes følelser kan "aflæses" i den: Regnvejr er f.eks. en meget anvendt kliche for sentimentale følelser.
Naturen kan også "besjæles", og den kan tillægges religiøs betydning (panteisme).
Naturalismen gengav naturen detailleret, impressionismen gengav den med få, men meget præcise, illusionsskabende detaljer. Surrealismen mareridtagtigt (se: konkret.

OPLEVELSE
Teksten har nok "sagt dig" et eller andet. Ikke nødvendigvis noget positivt eller noget, som du kan identificere dig med. Måske har den ikke sagt dig ret meget, men ofte opdager man mere, når man begynder at skrive om sin oplevelse.
Du kan altid begynde med et resume. Læs det derefter kritisk igennem og find ud af, om resumeet afslører en positiv eller negativ oplevelse af værket. Det kan du få brug for i din selvkritik.
Måske afslører resumeet noget om din alder, dit køn, din nationalitet osv.
Lav et dokument, som du kalder: brainstorm. Skriv heri nogle citater, som har gjort indtryk på dig eller henvis til nogle afsnit i bogen. Husk dokumentation, altså nøjagtigt sidetal, så du kan finde det senere, når du skriver din opgave færdig.

PERIODE
Et begreb, som bruges til at skabe et system i litteraturhistorien:
Forskere har fundet nogle fælles træk hos forfattere fra nogenlunde samme epoke og har puttet dem i samme litterære "bås".
Vær forsigtig med at drage konklusioner fra dit kendskab til forfatterens periode (deduktion):
Husk dokumentation for dine påstande herom. De største forfattere er ofte dem, der ikke rigtigt passer ind i det litterær system, men du kan bruge periodebegrebet som inspiration til at gøre din fortolkning sagligt underbygget.
Eksempler på litterære perioder: barok, klassicisme, romantik, naturalisme, symbolisme.

PERSONER
Din tekst har nok en handling, hvori deltaget en del personer. Især i en stor roman kan det være vanskeligt at holde styr på de mange personer, men nogle få vil hurtigt fremstå som de mest fremtrædende: som regel rent kvantitativt (de fylder flest sider), men måske rent kvalitativt (har afgørende indflydelse på handlingen).
En afdød person kan indirekte spille en stor rolle i en persons bevidsthed uden selv at være til stede, en savnet person kan spille en stor rolle alene ved sit fravær i tid eller rum.
Du må foretage et valg af en/flere hovedpersoner og bipersoner, som du mener, bliver brugt af forfatteren til at få værkets budskab frem.
Et resume kan måske hjælpe dig i gang med at få hul på denne del af din opgave.

PUBLIKUM
Hvilken modtagergruppe henvender værket sig til?
Kan du udtale dig om alder: børn, ungdom, ældre generation. Køn: er der temaer, som må formodes at være af særlig interesse for det ene køn? Eller for en bestemt nationalitet?
Måske bestemte religiøse eller politiske læserinteresser forudsættes?
Er der et klassesamfundsaspekt i forfatterens valg af motiver, miljøer eller temaer?
Man taler ofte om finlitteratur contra underholdningslitteratur, triviallitteratur:
Stiller værket store krav til læserens ordforråd, belæsthed, kulturelle baggrundsviden eller specialinteresser (se: realkommentar, kildekritik).

REALKOMMENTAR
Dit værk indeholder nok en del, som du ikke ved så meget om: historiske personer, sproglige udtryk, konkrete detaljer m.h.t. inventar, klædedragt, miljøer, omtale af historiske, politiske begivenheder og ideer, som eksisterede i fortalte tid.
Søg oplysninger herom i faglitteratur eller på Internettet og skriv noter om det som dokumentation.
Det er ikke sikkert, at du får brug for dem direkte i din opgave, men noget kan du måske få flettet ind i din opgavetekst eller som fodnote.
Det giver din opgave et præg af grundig research og viden, og det forhøjer din opgaves informationsniveau. Se: konkret.

REALPLAN
Et begreb, som bruges i "plananalyse" af tekster med symbolsk indhold. Realplanet udgøres af alle de begreber, som du finder ved at tolke de enkelte billedbærende udtryk.
Måske angiver teksten selv, hvad realbetydningen er, måske skal du selv finde ud af det, fordi forfatteren bygger på almindelig sprogbrug eller litterær tradition: "sommerfugle i maven" er f.eks. almindeligt billedsprog for forelskelse, så i et digt om sommerfugle behøver forfatteren måske ikke gøre læseren opmærksom på, at digtet handler om forelskelse. "Havet" er ofte brugt som symbol på det kvindelige, moderlige. "Hjerte" symbol på varme følelser.
Se: symbolplan.

REFERAT
Et referat er ikke en fortolkning i sig selv, men det kan være godt for dig at "varme op" på, fordi det ubevidst afslører for dig selv, hvad det er for en oplevelse du har haft af værket.
I din opgave skal referatet være kortest muligt (resume). Det er i evnen til at udvælge det relevante for resumeet, du viser, at du har forstået tekstens hovedindhold. Det kaldes og fokusering.
Derfor kan du roligt beskære dit resume, når du har fundet ud af, hvorledes du vil fortolke teksten.
Kun det, som er relevant til dokumentation af din fortolkning, skal du bruge plads på at resumere.

RESUME
Indholdet af dit værk vil som regel kunne genfortælles i en forkortet form.
Når man fortæller en kammerat om en roman eller en film, genfortæller man det mest spændende af indholdet.
Det kalder man at referere: man udvælger det, som har givet en oplevelse.
Det kortest mulige referat kaldes et resume. Man kan resumere et helt værk, og man kan resumere et kapitel eller blot et hændelsesforløb evt. et tankeforløb.
Brug resumeet til at "varme op" på, og til i små mængder at gøre din opgave levende, men pas på ikke at overdrive: resumeet er ikke i sig selv en fortolkning! Men det kan lede dig på sporet af, hvad der ubevidst har fæstnet sig i din hukommelse som det væsentligste under din læsning af værket.

RUM
Hvorledes fremstiller din tekst rummet gennem de beskrivelser, du får af miljøer og natur?
Rumperspektivet kan hos forfattere være konkret som i et bjerglandskab, et værelse eller en persons udseende og adfærd. Det kan også være abstrakt, som i beskrivelsen af en persons indre eller af et samfundssociale opdeling.
I symbolistisk litteratur er grænsen mellem det indre og det ydre rum flydende: Et landskab er en sindstilstand.
I surrealistisk litteratur er rummet grotesk.
tid og rum kan glide over i hinanden, hvis en person fra fortiden dukker op i nytiden og skaber konflikt ved at rode op i en fortid, som hovedpersonen havde fortrængt (ses ofte i drama, f.eks. er det et yndet tema i Henrik Ibsens skuespil).

SAMMENLIGNINGER
Ligheder og forskelle er de mest grundlæggende virkemidler i litteraturen. Lighed udtrykkes ved analogier og sammenligninger.
Sammenligning udtrykkes konkret ved "som" og "ligesom", mens analogi udtrykkes indirekte ved en fortælling: i fabelen udtrykkes analogi mellem menneske- og dyreverdenen, i myten udtrykkes analogi mellem gude- og menneskeverdenen, i lignelsen udtrykkes psykologiske og moralske spørgsmål ved enkle eksemplificeringer, f.eks. Jesu lignelser.
Findes der iøjnefaldende virkemidler som analogier eller sammenligninger i din tekst, så lav et notat herom i din brainstorm.

SELVKRITIK
Din opgave er at analysere teksten kritisk og din oplevelse af værket selvkritisk:
Overvej, hvorfor personer, begivenheder eller tanker i værket har gjort indtryk på dig.
Læs, hvad du allerede har skrevet i din opgave eller i din brainstorm og forsøg at glemme, at det er dig selv, der har skrevet det. Afslører det noget om dit køn, din alder, dine politiske eller religiøse forestillinger. Pas på, at din opgave ikke kommer til at handle mere om dine private fordomme og følelser end om værket (derfor er dokumentation så vigtig).
Anvend evt. kommutationsprøven til at afsløre skjulte fordomme i teksten eller hos dig selv. Overvej, hvad du ville sige til forfatteren, hvis du havde ham hos dig.

STIL
Er den måde, et værk er skrevet på. Man taler om et værks, en kunstners eller en periodes foretrukne stil.
I ældre tid var stil knyttet til en hel epoke, f.eks. barok og enevælde.
Nogle forfattere kan kendes på deres stil (se: identitet) og en periode kan favorisere en bestemt stil, f.eks. realismen i perioden naturalisme.

Andre stilhistoriske begreber:
Renæssance, rokoko, klassicisme, impressionisme, symbolisme, ekspressionisme, surrealisme, konkretisme, modernisme, post-modernisme.

SYMBOL
Det litterære symbol er et sprogligt billede, der opstår ved, at ord eller sætninger opfattes i overført betydning.
Det, som billedet henviser til, realplanet, er ikke nævnt. Det skal analyseres frem gennem din tolkning af værkets symbolik.
Man kan have en viden om forfatteren eller om perioden, som gør, at man forstår den overførte betydning lettere end ellers. Det gælder f.eks. religiøse og nationale symboler, som kan være helt uforståelige uden en "facitliste". Man kan hente viden fra dybdepsykologien, der fortæller noget om menneskers omgang med symboler, f.eks. er "havet" ofte et kvinde- modersymbol.
symbolfunktionen skaber en helhed ud af tekstens mange enkeltelementer.

SYMBOLFUNKTION
Symbolfunktion opstår, hvor et ord får tillagt medbetydning fra sammenhængen i teksten. Overvej, om der optræder symboler i din tekst og evt. hvilke konnotationer teksten spiller på:
En rose kan være en blomst og/eller en smuk kvinde, men kan opstå i tekstsammenhæng symbolisere Kristus (Brorson). Symbolanalysen foregår på to planer:
symbolplan: tornene, duften, blomsten o.s.v.
realplan: kvinden, erotisk udstråling, psyke, Kristus o.s.v.
Brug fantasien livligt (skriv notater i Word), og bevar forbindelsen til teksten (dokumentation)!

SYMBOLIK
Dit værk vil ofte rumme en del symboler, dvs. udtryk, som spiller på ordenens symbolfunktion og konnotationer. Din fortolkning af værket må vise, at du har forsøgt at forstå symbolerne i sammenhæng med værkets helhed: nogle forfattere har yndlingssymboler, nogle symboler er typiske for periode ("blå blomst": romantik), en genre ("hjerte": kærlighedslyrik) eller en stil ("flammende rødt": ekspressionisme). Nogle symboler er helt fastlåst af en ideologi: "kors", "hammer og segl". Overvej originaliteten i dit værks symbolik og aktualiteten (se: læsertid).

SYMBOLPLAN
I en "plananalyse" af din tekst kan du skrive alle de ord ned, som bliver brugt til at skabe billedsprog.
Du får herved en række ord, som "betyder" noget andet på realplanet.

Eks. Fra Brorsons salme "Den yndigste Rose er funden":

Symbolplan:   Realplan:

Rose    Jesus som kærlighed

Tidsel     det onde i mennesket

Pode     Jesus som en spire, der vokser blandt mennesker

Se: Symbolfunktion.

SYNKRON
Man taler om et "synkront perspektiv", dvs. at man ser teksten i sammenhæng med den tid og de samfundsmæssige forhold, som teksten kan afspejle (se: Materialhistorie)
En psykologisk synsvinkel kan anvendes til at forstår forfatterens individualitet, men kan også bruges til tolkning af personer, symbolik og motiver:
Freudiansk synsvinkel operer med fallossymboler, sublimering, ødipuskompleks, seksuelle traumer, fortrængning.
Jungs psykologi opererer med arketyper, det ubevidste, rollespil.
En litteratursociologisk synsvinkel undersøger publikum og distribution.
Det modsatte af synkron hedder: diakron.

SYNSVINKEL
Synsvinkelen er den begrænsning i tid og rum, som værkets FORTÆLLER er underlagt i teksten. Fortælleren er som regel fast gennem hele teksten, men synsvinkelen kan variere:
Den alvidende fortæller varierer sine synsvinkler ved at vndre ud og ind af sine perosner og frem og tilbage i tid og rum. Man kalder det udvendigt - og indvendgt syn, medsyn og bagudsyn.
Den objektivt registrerende fortæller beskriver sine personer og hændelser nøgternt, udvendigt som et kamera. Han giver illusion af at være objektiv, men er selvfølgelig subjektiv i sit valg af det, han fortæller.
Hvis beretningen virker historisk autentisk, taler man om en historisk roman eller og om dokumentarisme.

TAKSONOMIER
Alle fag har nogle kategorier, som er redskaber til forståelse af fagets konkrete stof.
Danskfagets taksonomiske kategorier, som du har til rådighed for din analyseopgave, er følgende:

citat, referat, beskrivelse, karakteristik, kommentar, vurdering

Rækkefølgen angiver stigning i abstraktionsniveau fra konkret til abstrakt.

Nogle mennesker arbejder bedst i den nævnte rækkefølge, det kaldes induktion, hvor man arbejder sig frem fra konkrete detaljer til overordnede synspunkter. Det er analytisk begavede menneskers foretrukne arbejdsmetode.
Andre arbejder bedst i modsat retning: deduktion. Det er mere visionære, intuitive menneskers arbejdsmetode.
De fleste arbejder i en vekselvirkning mellem de to metoder.
Formålet med at skrive større analyseopgaver er netop, at du bliver bevidst om, hvorledes du arbejder med et større stofområde.

TEMAER
Prøv at formulere med et eller få ord, hvad du synes, teksten handler om. Der kan godt være flere temaer, og der kan være hoved- og sidetemaer. Din fortolkning afhænger af dit valg af temaaflæsning, og det er i valget af temaer, din fortolkning kan afvige fra andres: Temaer findes objektivt i teksten, men bliver først synlige, når læseren subjektivt erkender dem og har en oplevelse af dem. Derfor giver temalæsningen mulighed for at give din opgave både et sagligt og et personligt præg. På de næste par sider finder du eksempler på, hvad temaer kan være:
A r b e j d s l i v e t:
Arbejdsklima, demokrati, organisation, produktion, lønforhold.
F a m i l i e l i v e t:
Opdragelse, seksualproblemer, generationskløft, samliv, børn.
N a t u r e n: idyl, mystik, topografi, forurening.
V i r k e l i g s p r o b l e m e t:
Omverdenen, drømmen, tomheden, absurditeten, ekstasen, det ukendte.
I n d i v i d e t:
Attituderelativisme, identitetsproblemet, ensomhed,
lykke, kroppen, sproget, ambivalensen, frihed/ufrihed, valget, puberteten.
K æ r l i g h e d:
platonisk, erotisk, eros-agape, forelskelse, forlovelsessituationen, samliv, to-somhed.
R e l i g i o n:
fremmede religioner, tro, tvivl, frelse, død, reinkarnation, panteisme, overmennesket.
P o l i t i k:
Økonomi, ideologi, utopi, udbytning, revolution, pragmatisme, socialdarwinisme.
Temaer må ikke forveksles med motiver.

TID
Skriv noget om tekstens tid: Er der flere tidsdimensioner, således at fortælleren befinder sig i en anden tid end den fortalte tid?
Er forfatterens tid en anden end fortællerens tid?

I en "rammefortælling" kan teksten således være opbygget af forskellige tider, og du må analysere, hvorledes disse spring i tid anvendes.

I dramatisk, impressionistisk prosa anvendes "flash back" ofte, dvs. fortiden fortælles i nutid for at give læseren illusion om at være til stede i fortiden.

TIDSTYPISK
I slutningen af 19. årh. mente man, at en forfatter var eksponent for sin samtids åndelige strømninger, tidsånden, og at de største forfattere kunne afspejle en hel epoke i deres
Værker: feudaltiden, rationalismen, romantikken, naturalismen, symbolisme.

I nyere tid kan begreber som: mellemkrigstid, modernisme, post-modernisme, ungdomsoprør (68), punk bruges som tidstypisk, ironisk til sin tid eller forholder sig konformt til den. Se konkret.

TIDSÅND

Man taler om en epokes tidsånd, dvs. den fremherskende tænkemåde, som i et tidsrum er en slags lovmæssighed for det intellektuelle, kunstneriske niveau.
Litteraturhistoriens periodebegreb viser, hvorledes tidsånden svinger mellem to hovedtendenser:

F o r n u f t : F ø l e l s e r :

materialisme idealisme

ateisme religiøsitet

videnskablighed mystik, okkultisme

En forfatter eller en tekst kan i højere eller lavere grad afspejle tidsånden (se: tidstypisk)

TOLKNING
Din fortolkning af teksten bygger på en række tolkninger af tegn, udtryk, konnotationer, symboler, som du foretager under læsningen.
En del foretager du nok ubevidst: hvor tekstens sprog ligner dagligdagens sprogbrug.
Vær opmærksom på enhver detalje, hvor fortælleren har brugt sproget på en utraditionel måde, skriv et notat herom i din brainstorm og vend tilbage til det, efterhånden som du får overblik over værkets helhed.
Ikke alt behøver at blive tolket, da flere detaljer kan være brugt med samme hensigt.
Din dømmekraft må udvælge væsentligt fra uvæsentligt. Husk dokumentation, hver gang du tolker en detalje i teksten.

TRIVIALLITTERATUR
Tekster, som i vid udstrækning gør brug af skabeloner, klichéer, fraser og sætstykker; gerne om fortællende litteratur inden for faste genrer, f.eks. lægeromanen, krimien, krigsromanen, hvor disse greb og figurer signalerer den pågældende genres genkendelige karakter og tematik. Triviallitteratur bruges ofte nedsættende som et skel over for den lødige skønlitteratur, der modsat defineres som enestående, kunstnerisk og original. Men dette skel mellem trivial- og finlitteratur er problematisk, fordi det især for ældre litteratur kan udarte til et snobbet kunstsyn, som historisk er forankret i en nyere og mere elitær kulturopfattelse. 1800-t.s succesforfattere som Alexandre Dumas og Charles Dickens har i deres værker mange træk af det, der siden blev bestemt som typisk for triviallitteraturen. Litteratursociologisk benytter man sig, bl.a. på grund af de gerne store oplag, af begreber som kiosklitteratur eller masselitteratur om underlødig, ikke-kunstnerisk litteratur, og af begrebet triviallitteratur som en litteraturvidenskabelig og mere neutral fagterm; det er et skøn, hvor man vil placere forfatterskaber som f.eks. Morten Korch, Ib Henrik Cavling og Barbara Cartland.
I triviallitteraturen med dens prioritering af den folkelige og episke intriges udviklinger og forhåbninger kan der ligge humanistiske aspekter trods en primitiv miljø- og personkarakteristik. Gennem en bevidst fremhævelse af tekstens melodramatiske struktur er det muligt at lege med triviallitteraturens faste træk for at fremskrive en anden form for litterær bevidsthed, som kan overskride den traditionelle opfattelse af god og dårlig litteratur. Moderne forfattere som Alain Robbe-Grillet, Svend Åge Madsen, Umberto Eco og Paul Auster har således alle eksperimenteret med triviallitteraturens fremtrædelsesformer i deres forfatterskaber. Se også føljeton og ugeblad.

TVÆRFAGLIGHED
Under dit arbejde med opgaven er du nok stødt på begreber og emner, som har med andre fag end dansk at gøre:
tidsbilledet og historien bag værket har ledt dig ind på historiefagets område.
I analysen af værkets personer kan kendskab til psykoanalytiske begreber være en støtte. Nogle forfattere i mellemkrigsårene var så inspireret af de dengang nye psykologiske begreber, at deres personer er konstrueret efter psykologiens modeller.
Anvendelse af dit kendskab til Freud og Jung kan være relevant for især denne epoke.
Også viden om religion og filosofi kan give din opgave "perspektivering" fra idehistorie.

UGEBLAD
Blad eller magasin med blandet læsestof, ofte af underholdende karakter og som oftest med illustrationer og annoncer (se: triviallitteratur, føljeton).
Ugeblade udkommer normalt ugentligt, men til bladgruppen regnes pga. indholdet også månedsblade.
Ugeblade i Danmark kan inddeles i fem hovedgrupper: 1) Familieblade med underholdning og fiktionfiktion, opgaver, oplysende læsning o.l., f.eks. Familie Journalen, Hjemmet og Ude og Hjemme. 2) Dame- eller kvindeblade med livsstilsstof, mode- og sundhedsstof samt rådgivning om husholdning, f.eks. Alt for Damerne, Eva 1962-89, Femina og Tidens Kvinder. 3) Mandeblade med livsstils-, mode- og hobbystof; flere af disse blade overlapper pornoblade, f.eks. Vore Herrer 1916-24 og Rapport. 4) Billedblade med aktuelt stof om kendte personer, f.eks. Billed-Bladet og Se og Hør. 5) Underholdende blade med især fiktionsstof, f.eks. Det røde Aftenblad 1920-59 og Det Bedste.

VIRKEMIDLER
Virkemidler er enhver afvigelse i din tekst fra "almindelig sprogbrug", dvs. jævnt kedeligt hverdagssprog.
Vær opmærksom på alt, hvad forfatteren har gjort for at gøre teksten læservenlig eller måske læseruvenlig, men i hvert fald bemærkelsesværdig:

symbolik, metaforer, sammenligninger, kontrast, analogi, gentagelse, pointering, tid, rum, kommutation - er nogle af de mest anvendte virkemidler.
Du behøver ikke kende navnene på alle de virkemidler, der findes. Det vigtigste er, at du viser sans for dem og gør opmærksom på dem i din opgave.

VURDERING
Vurdering er en af de kategorier, som du anvender til analyse i din opgave.
Din private mening om tekstens kvaliteter ("den er smaddergod") skal du helst holde for dig selv. Det er for subjektivt og forstås ikke af din læser. Du bør give en mere objektiv vurdering ved at referere til din kildekritik.
Normativ kritik: vurderer værket du fra moralske, politiske eller religiøse synspunkter som f.eks. usædelig, småborgerlig, reaktionær, revolutionær, blasfemisk.
Deskriptiv kritik: vurderer kvaliteten mere end budskabet, formen mere end indholdet.
Forhold dig altid kritisk til, hvad der står i avisernes boganmeldelser eller på vurderende hjemmesider på Internettet.