Aktuelt
Korkoncert d.
27.11 kl. 20.00
Egå Gymnasiums Kor med gæster holder koncert torsdag d. 27.11 kl. 20.00 på
Egå Gymnasium.
På programmet er Faurés Requiem for kor, solister og klaver, samt en
afdeling med rytmisk musik.
Medvirkende: Egå Gymnasiums Kor, Egå Gymnasiums Ensemble, Egå Gymnasiums Korband,
pianist Allan Dahl Hansen, baryton Morten Wang, samt andre sangeroverraskelser!
Gratis adgang for skolens elever og børn under 12.
Voksne: 30 kroner.
Der kan købes drikkevarer i pausen.
Kære 4.g'er og
medlem af EGTE.
Husk, at du er inviteret til julefest i december måned. Hvis du gerne vil
deltage i festen, skal du købe en billet på skolen på forhånd. Du må gerne købe
til andre, men ALLE skal vise ID ved entre, samt stå på gæstelisten. Billetten
skal være købt senest torsdag d. 4.12 kl. 12.00, og den koster Kr. 55,00. Vi
ses!
Elections Café
2008: Obama vs
McCain
Tirsdag d. 4/11 19.30-22.00.
Indbydelse
Pressemeddelelse
Og sådan stemte de besøgende, der valgte at
lægge en stemme i vores EXIT POLL:
Obama : 157 stemmer
McCain :
22 stemmer
Fællestime: Det
amerikanske valg
Fællestimen fredag d. 31 oktober får skolen besøg af USA-ekspert Niels
Bjerre-Poulsen, der vil tale om det amerikanske valg. Niels Bjerre-Poulsen er
lektor på Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier på
Copenhagen Business School. Hans primære forskningsområder er amerikansk kultur,
identitet, historie og politik.Niels Bjerre-Poulsen er blandt andet forfatter
til undervisningsbogen ”USA - historie og identitet”.
Huskunstner
I dagene onsdag d.22/10 –
fredag d.24/10 optræder performance-instuktøren Christine Fentz som huskunstner
på Egå Gymnasium. Christine Fentz er kunstnerisk leder af ’Secret Hotel’ som
skaber scenekunst der søger nye veje indenfor tværkunstnerisk, stedsspecifikt og
interaktivt arbejde.Hun vil arbejde med de to 3g-dramahold.
Operation SYNG
I anledning af Sangens År blev der torsdag d. 9. oktober afholdt
Operation SYNG, et landsdækkende arrangement, hvor 3500 gymnasieelever fra 42
gymnasier mødtes i samme tidsrum for at synge de samme
sange ved en landsdækkende
event. Under ledelse af dygtige korinstruktører blev der sunget sange fra
SYNGs nye nodehæfte "Fascination - sange fra det nye årtusinde" på Århus
Stats-gymnasium, som var vært ved
det regionale stævne.
Arrangementet blev afsluttet med et brag af en koncert! Egå Gymnasiums Kor
deltog med et stort kor på 50 sangere ved arrangementet og havde samtidig debut
i de nye kor t-shirts. Klik på de enkelte thumbnails for at se dem i stor
udgave.
Militær aktion
i Nogumo?
Efter hårde forhandlinger i FNs sikkerhedsråd der var samlet på det
amerikanske krigsskib Peacekeeper lykkedes det højst overraskende at nå frem til
en militær intervention i det borgerkrigsramte afrikanske land Nogumo. Trods
hård modstand fra Kina og Sagela l
ykkedes det at nå frem til enighed.
Det ovenstående er fra et rollespil
om
FNs rolle i det internationale samfund, som blev afholdt mandag d. 6. oktober i
de to højniveauklasser 3s og 3u samf. Spillet varede en hel dag og eleverne var
tildelt roller som forskellige lande. Derudover var en gruppe FN, hvis rolle var
at finde et flertal i sikkerhedsrådet for en militær aktion. Derudover var CNN
indbudt og forsøgte at afdække de forskellige aktørers interesser på pressemøder
og i lobbyen mellem forhandlingerne.
Se flere billeder her
Innovativ
Profildag på Egå Gymnasium
Torsdag d. 2. september sydede hele gymnasiet af energi, kreativitet og gode
ideer, da alle elever, lærere og TAP-personale arbejdede på at forny Egå
Gymnasiums profil og gøre en god skole endnu bedre.
Elevrådet
var særligt uddannede i innovativ tankegang og stod for at guide eleverne gennem
processen med at få nye ideer og gøre dem konkrete, alt sammen suppleret af
Ice-breakers, hotdogs, præmier og godt humør.
Se fotos fra profildagen
Workshops auf
deutsch
Tyskholdet 2gTy2 har undervist en 8. tyskklasse
fra Virupskolen i Hjortshøj. Egås tysk-elever havde inden besøget selv udtænkt
pædagogiske ideer og fremstillet eget undervisningsmateriale til en
undervisningslektion torsdag den 2/10.
De
underviste i små workshops, der omhandlede tyske forløb inden for geografi,
sange, billeder og praktiske guide-øvelser. Iført Egås lyserøde trøjer gik
eleverne ind i projektet med stort engagement og smil på læben, og det var
dejligt at opleve en intens summen af tyske sætninger rundt om på gymnasiet.
Flere fotos her
Løbebiller og
lobelie - biologiekskursion ”hinsidan”
Skolens BioA-3.g’ere var på
ekskursion til Sverige den 27. - 29. august for bl.a. at tage målinger i
Älvasjön og undersøge populationen af svenske løbebiller. Älvasjön er en såkaldt
lobeliesø, hvilket vil sige en næringsfattig sø, hvor forholdsvis sjældne
plantearter som fx tvepibet lobelie og sortgrøn brasenføde trives.
Se de skønne billeder fra ekskursionen her.
Street Beat på
Egå
D.17.9 var der street stemning på skolen da ”Street Beat” gav den gas
på tønder og trommer i idrætshallen i en fællestime for hele skolen. Lyden var
lækker og showet var godt.
Så var der
introfest
d. 5.9 var der introfest for de
nye
1.g’ere og deres lærere.
Aftenens program bød på græsk buffet, tutorunderholdning, skoleband, og DJ.
Temaet for festen var klassebetegnelserne. Gik man i 1.z, kunne man fx klæde sig
ud som zuluer, gik man i 1.b, kunne man klæde sig ud som bjørne
Se billederne her.
Egå elever
formidler ”Natur i Teltet”
I forbindelse med Århus Festuge havde Egå Gymnasium sammen med Marselisborg
og Risskov Gymnasium en stand i Natur i teltet på Rådhuspladsen. Kemi- og
biologielever fra 2y, 2v og 2z bemandede standen i løbet af
ugen og formidlede deres viden om naturvidenskab til gæsterne i teltet.
Formiddagenes program var besøg af folkeskoleklasser fra 4. klasse til 8.
klasse, som havde bestilt besøg for at se og lave små eksperimenter. Om
eftermiddagen var der åbent
hus, og her kunne alle komme forbi standen og lave små eksperimenter. Det var
typisk forældre med børn, som kiggede forbi på disse tidspunkter. Egå Gymnasiums
eksperimenter handlede om at lære om og bruge de forskellige sanser i
eksperimenterne.
Elever demonstrerede og vejledte i eksperimenter med rødkåls forskellige farver,
"spejlbillede" dufte (gæt en duft), boblepulver og dissektion af griseøjne.
Eleverne klarede opgaven superflot.
Se fotos fra seancen...
”Det grimme” i
litteraturen
Mandag d. 8. september havde vi besøg af lektor på nordisk institut Per
Stounbjerg til et foredrag om ”det grimme” i litteraturhistorien. 2v og 2z havde
en spændende time i auditoriet.
Foredraget kom ind på alle mulige
noveller, digte og romaner, der beskæftigede sig med så spændende ting som spyt,
blod, penis-kastration og grimme mennesker i Barokken. Foredraget spændte fra
Romantikken over Det moderne gennembrud til 80´er lyrikken.
Forældremøde
1.g elever og forældre
Vi er nu kommet godt i gang med skoleåret og vil gerne vise jer skolen og
fortælle jer om, hvad vi arbejder med. Det vil derfor glæde os at se jer til et
forældremøde på skolen Tirsdag d. 16. september kl. 19.30.
Læs hele invitationen her
Internationalt
samarbejde om menneskerettigheder.
Egå gymnasium har ansøgt og modtaget økonomisk støtte til et 2-årigt
skolepartnerskab fra Comenius - et EU-program omhandlende europæisk
uddannelsessamarbejde
Læs mere
Velkomst med
”High Five”!
Onsdag d. 13.8 var første skoledag på Egå Gymnasium. De nye 1g’ere blev mødt
med velkomst i forhallen og konfetti og balloner i kantinen, samt et rigtigt
varmt velkommen fra de andre elever.
Som en lille variation over det
allerede traditionelle håndtryk til alle nye elever, blev der i år givet
”high-five” i stedet for håndtryk. Udover mødet med lærerteamet og tutorerne
bagefter, indeholdt den første dag orienteringsløb med tutorerne og
fotografering,
hvorefter den blev afsluttet med afrikansk trommedans i idrætshallen…her fik
vist alle lov til virkelig at røre sig. Velkommen på Egå!
Se billedserie
Dimission på Egå Gymnasium
Fredag d. 27. juni var røg de hvide huer i luften
for første gang i Gymnasiets historie. Glæden boblede, blitzene blinkede og der
var også de obligatoriske tårer i øjenkrogene her og der.
"Vi er så at sige vokset op i denne
samme andegård og har sammen kæmpet for at også Egå Gymnasium skulle udvikle sig
fra en grim ælling til en flot, hvid svane. Og det er lige, hvad der er sket,
ikke mindst fordi I har lagt så meget liv og engagement her på skolen i de
sidste 3 år," sagde Rektor Eigil Dixen, der havde bygget sin tale til skolens
første kuld studenter over H.C. Andersens "Den Grimme ælling".
Elevtalen blev holdt af Tone Lysholm
Nielsen (3y), og Tone talte sig ind i alles hjerter i sine elegante
refleksioner over de 3 hårde år på skolen, tvivlen, trætheden og triumferne.
Koret underholdt med vanlig professionalisme, og
der var prisoverrækkelser i form af penge
og boggaver til elever, der på forskellig vis har bidraget til skolekulturen.
Egå Gymnasium ønsker vores første kuld
studenter et stort tillykke. Hold da op hvor er vi stolte af jer!
> Billedgalleri fra dimissionen
> Rektors tale
Se endvidere Århus Stiftstidendes seneste
artikler om 3x's vej til huerne:
>
"Forsøgskaniner springer ud" (21/6 2008)
> "Der hvor huen trykker" (24/6 2008)
Egå Gymnasiums første student
Ida Mathilde Szatkowski blev 18. juni årets første student. Et stort og vigtigt
skridt for Ida på vejen gennem livet - og for Egå Gymnasium en milepæl, den
første student nogensinde. Rektor lykønskede, gav hende huen på og så gik flaget
til tops.
Se billeder her
Eksamen er en leg:
3gIdræt-B spiller "so-i-hul" og overhøres i middelalderbøndernes kropskultur.
Se billeder fra eksaminationen
Idræt overalt!
Fredag, d. 25. april afholdtes den
første idrætsdag i Egå Gymnasiums historie. Det blev en dag, hvor vi så en helt
ny udnyttelse af Forum og en masse idrætsudøvende elever og lærere overalt på
skolen. Der var alt fra ”Touch Rugby” over ”Capture The Flag” til ”GadeFest”…
Masser af teamspirit og stor sportslig iver sendte i sidste ende 2t og 2y ind på
en delt 1. Plads, og gjorde dem dermed til de første vindere af ”Kassen” – Egå’s
nye vandrepokal. Tak til alle for en fantastisk dag.
Se
billederne!
Forår for fuld udblæsning
Torsdag d. 17. april lukkede skolen op for d. 3. forårskoncert i skolens
historie. Der var stort opbud af elever, forældre og søskende til arrangementet,
og man kan vist roligt sige, at ingen gik skuffede derfra. En sand vifte af
musisk
talent og professionel sceneoptræden gjorde koncerten til en affære, som i
underholdningsværdi ikke stod tilbage for meget. Alle musikholdene,
musiklærerne, samt gæstelærer Vlad var på scenen, guidet kyndigt igennem af de
to dygtige konferenciers.
Havde
man ikke fået nok i den første, officielle del af koncerten, kunne man blive
lidt og nyde en kavalkade af skolens egne bands, som optrådte for fri udblæsning
bagefter….det gjorde de fleste!
Nyd de dejlige billeder her
Holocaust - Arlette Andersens foredrag på
EG
74851..74851.. Du er 74851. Du er et nummer, lever som et nummer og har
samme rettigheder som et nummer. Ikke just et liv man drømmer om, men sådan var
virkeligheden nu for den fransk fødte Arlette Andersen, som gav et rystende og
tryllebindende foredrag for en fyldt sal af elever på Egå Gymnasium.
Læs elevreportager af foredraget:
Siri Belmann, 2.z
Anna Lynge Sørensen, 2.z
EG-elever med naturvidenskabelig X-factor.
Eleverne i 2v og 2y har haft mulighed for at
deltage i årets Science Cup Denmark som en alternativ Studieretningsopgave og
torsdag den 10. april var de 5 deltagende grupper til deres regionalfinale. Og
grupperne fra Egå klarede sig fantastisk godt. Vi fik megen ros for elevernes
præsentationer samt vores måde at organisere det på.
Og ikke nok med det, en af grupperne fra Egå vandt regionalfinalen og har dermed
kvalificeret sig til Danmarks-mesterskabet i Science Cup.
Læs mere her
Billeder fra arrangementet
Åges
Teaterfestival
Hvornår? Den 11/4 -08 kl. 14-19
Hvor? Egå Gym.- kantinen
Hvorfor? Bedre end Roskilde!
For hvem? Elever,lærere, venner, familie og andre interesserede.
Klik på billedet for at læse mere
-og sæt kryds i kalenderen!
Robernes kavalkade på Egå
Fredag d. 28. marts løb så endelig
den store skolefest af stabelen. Roberne var kørt i stilling, og frisørtiderne
var udsolgt hele eftermiddagen. Festen var den første af sin slags på Egå, og
der var udbredt nervøsitet – især omkring lancieren. Det skulle dog vise sig at
være ubegrundet, da
dansen blev udført med overraskende ynde. Aftenen forløb i fuld fart, og elever
og forældre kunne zappe mellem jazzband, poporkester, fusionstrio eller bare
diskotek.
Den brede vifte af fagbarer gav kunderne udfordring
– fx skulle man fremsige digte for
at få drikkevarer til fornuftige priser i ”Danskbaren”. ”Nat-vid-baren” holdt
fanen højt med skeletter og drinks med røg i, og i spanskbaren kunne man nyde
tapas. Alt i alt en fin debut og en god forsmag på store skolefester i mange år
fremover.
Se de dejlige billeder her!
EG-CUP 2008
I februar afholdtes
EG-Cup for første gang i historien. Efter to indledende spilledage kulminerede
det hele i en festlig fredag eftermiddag med fredagscafe og en masse lækker
fodbold i skolens hal. Der var stor opbakning og efter en masse spændende kampe
vandt 2.v over lærerne i finalen. ØV/JUHUU.
Se billederne fra den muntre eftermiddag
Lærerstillinger ved Egå Gymnasium
Ved Egå Gymnasium opslås
en række lærerstillinger til besættelse pr. 1. august
2008.
Ansøgningsfrist: torsdag den 27/3- 2008 kl. 12.00
Læs hele stillingsopslaget her
Stofmisbruger?
Fredag d. 26.2 havde skolen besøg af Christoffer Erichsen, som holdt
foredrag om misbrug og rusmidler. Christoffer er selv tidligere misbruger, og
han formåede at fange alles opmærksomhed ved at kombinere egne erfaringer med
statistisk materiale. Stofmisbrugerens hverdag blev pludselig nærværende og
farlig, men uden så meget brug af den mere almindelige løftede pegefinger.
Foredraget gav god og relevant indsigt i, hvad man udsætter sig selv for som
stofmisbruger, og hvilke mekanismer, der er afgørende for, om man bliver det.
Freakazoids,
snepatruljer og MGP
Fredag
d. 18. januar gik Egå Gymnasium ind i en ny epoke – vi afholdt vores første
officielle udtagelses-MGP og sendte to bands videre til det intergymnasiale MGP
på Risskov Gymnasium d. 2.2.
Alle fem bands leverede en
imponerende præstation, og
der var spænding lige til de sidste. De to bands ” The Freakazoids” og
”Snepatruljen og Mona Modsat” blev stemt videre til Risskov.
Se Jens Viums billeder fra MGP her.
Orienteringsmøde for kommende elever
Egå Gymnasium inviterer kommende elever og deres forældre til orienteringsaften.
Torsdag d.7.feb. kl.19.30 er alle velkomne til at møde op på Egå
Gymnasium og få et indblik i gymnasieuddannelsen, samt i skolens liv. Der
introduceres generelt til uddannelsen, og der er efterfølgende mulighed for at
snakke med faglærere, studievejledere, elever og skolens ledelse, samt at se
skolens faciliteter.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen på telefon
89 12 42 62
eller via e-mail:
Mail til Egå Gymnasium
På gensyn!
Julefest
D. 14.12 brillerede festudvalget med et brag af en skolefest, hvor der var
både diskotek, live-band, juletræ og masser af nisser. Tak til arrangørerne og
pedellerne for en god aften. Se ED svinge sig i dansen og alle de andre dejlige
billeder
her.
Skoleforestilling: Camping
Alle skolens elever, deres forældre og venner
inviteres hermed til at se forestillingen.
Der ”camperes” den 28. 29. og 30. november kl. 19.30.
Billetter kan købes ved indgangen før forestillingen. 50 kr for voksne og 25 kr
for børn og skolens elever.
Mere
om forestillingen her
Læs Lokalavisens anmeldelse af "Camping"
Shakespeare på 'Katten'
Mandag d. 19.11 var alle engelsk højniveau hold til Shakespeare-forestilling
på Katedralskolen. Macbeth blev opført af ”The American Drama Group”, og det var
en fornøjelse at få levendegjort de berømte skikkelser fra dramaet.
Fransk troubadour på Egå
Fredag
d. 16/11 havde gymnasiet besøg af en ægte troubadour i form af den parisiske
sanger Jean-Pierre Réginal. I 90 minutter sang 78 elever med fransk som
fremmedsprog sig gennem en række perler fra den franske sangskat, bl.a.
Champs-Elysées, Le déserteur og Le lion est mort ce soir.
Formålet var at træne fransk udtale, intonation og rytme.
Forældrekonsultationer, 1.g
Mandag d.
26.11 og tirsdag d. 27.11 kl. 18-21 er der forældrekonsultationer for forældre
og elever i 1g. Mandag for klasserne 1b, 1c, 1s, 1t og1y. Tirsdag for 1a, 1v, 1x
og 1z. Tilmelding til konsultationerne foregår på Lectio. Eleverne har fået
invitation med hjem til forældrene.
3g'ere på
idrætshøjskole
3sx drog torsdag d. 15. november
på en 3 dages idrætsekskursion til Sønderborg Idrætshøjskole (www.ihs.dk) , hvor
der blev dystet og leget til vands og lands i blandt andet boldspil og
teambuildingsøvelser. Turen indeholdt desuden morgenbadning i havet og løsning
af ”IHS mysteriet”, ligesom der også blev klatret, danset og dyrket aerobic.
Se billeder fra turen.
Hurra for miljøet
Det var dejligt at konstatere, at en fælles indsats for en bedre oprydning var
en succes i denne periode, og der var da også stor jubel, da Eigil kunne
overrække elevrådsformand Jeppe Groot 2.500 kr. til brug for elevrådet – det
beløb, som er sparet på rengøring i perioden.
Tillykke – og held og lykke med næste periode!
Aktuel kunstudstilling: Josefine Klougart
Josefine Klougart
udstiller
malerier og grafiske arbejder på Egå Gymnasium frem til juleferien. Klougarts
værker udfordrer med deres organiske linjer, varme farver og nytænkende
materialevalg skolens stramme arkitektoniske rammer og er bestemt et besøg værd.
Katalog over udstillede værker fås på skolen.
Læs mere
Sinfonietta og ”Råbende Tinnitus” på Egå
Fredag d. 12.10 dannede Times Square ramme foren ganske særlig fællestime
med Århus Sinfonietta og Råbekoret Tinnitus. Udover at være en koncert for
skolens elever var fællestimen også kulminationen på et projekt, hvor medlemmer
af
Århus Sinfonietta og Råbekoret Tinnitus
havde arbejdet sammen med elever
fra 2bMU og 3bMU om at komponere og kreere et værk med baggrund i citater fra
Shakespeares "Romeo og Julie" for råbekor og slagtøj med udnyttelse af Forums
mange spændende vinkler og placeringer.
Udover over elevernes værk fremførtes
Kasper
Jarnums "Apres le troisieme
rêve" med kraftfulde råb fra Tinnitus og Luciano Berios "Folk Songs", smukt
sunget af sopranen Helle Grarup. Med ørerne fulde af nye, vilde og smukke lyde
kunne vi efter koncerten ønske hinanden god efterårsferie.
Se billeder fra arrangementet.
Introduktionsfest
Fredag d. 7.9 var der introduktionsfest for de nye 1.g’ere. Det var en
herlig fest med god mad, underholdning og god stemning. Der var ingen grænser
for fantasien, når det gjaldt udklædning. Tak til tutorer og festudvalg for et
godt stykke arbejde – og tak til jer, der blev og ryddede op.
Se billederne fra festen her.
Introtur for
1.g klasser
I uge 35 var alle de nye 1.g’er på introtur til Forlev 3 klasser ad gangen.
Turen bød på mange udfordringer som ”bjergbestigning”, kano(overlevelses)tur,
forhindringsbane og camping under ekstreme forhold.
Programmet bød dog også på blødere aktiviteter som gourmétaften og gedigen
lejrbålshygge.
Se billeder fra turen her
Introduktion
2007
Det nye skoleår startede traditionen tro med en varm velkomst til de nye
1.g’er. Der blev givet rigtig mange håndtryk (ingen kan helt regne ud, hvor
mange), og der blev danset squaredance, spist flødeboller og dystet i den store
”Fagenes dyst”.
Se nogle af de dejlige billeder her.
Forårskoncert
på Egå Gymnasium
D. 25. maj var der forårskoncert på skolen. Programmet var et brag af
underholdning, der varierede mellem musiske præstationer tilsat visuelle indslag
som dans og projiceret elevkunst på storskærm.
Inden koncerten havde forældre og søskende mulighed for at gå rundt på skolen og
se elevernes egne produktioner fra billedkunst, samt opleve live performance i
skolens auditorium.
Efter
koncerten fortsatte skolens elever i kantinen, hvor skolens egne bands leverede
underholdningen resten af aftenen i flot stil.
Tak for en god aften
Se billeder fra koncerten
her
Se Jens Viums billedgalleri
her
2.a på studietur i Litauen
uge 11 drog 2.a på
studietur til Litauen. Da ingen på forhånd rigtig vidste, hvilken slags land
Litauen var, og om der boede isbjørne, var forventningerne til rejsen meget
spredte. Det viste sig dog, at de fleste skræmme-billeder blev manet i jorden,
og der opstod undervejs en stor tilfredshed med destinationen. Om det skyldes
det spændende program, som lærerne havde sat sammen eller det lave prisniveau,
skal ingen kunne sige – i hvert fald var alle meget glade for turen.
Et af turens højdepunkter var besøget på en skole i Kaunas, som er Litauens
næststørste by. Der blev vores egen privilegerede skoletilværelse sat i
perspektiv.
Se billeder fra skolebesøget
Se flere fotos fra turen
Rejsebeskrivelse af Ciara Coogan,2.a (på engelsk)
Drama d. 2. maj.
Dramaholdet på
Egå har de seneste uger arbejdet koncentreret og kreativt på deres
forestillingsprojekter.
Onsdag d. 2. maj går det løs med teatercafé og forestillinger i dramalokalet. Vi
byder på 6 forskellige forestillinger à 20-25 min. varighed. Alle er velkomne
Se plakaten.
2.g’er fra Egå på censureret
udstilling
Lise Løvenhardt Olsen,
2.X var blandt de
talentfulde unge kunstnerspirer, der slap gennem nåleøjet til den censurerede
udstilling ”Vårsalong 2007”. Lise bidrog med en række stemningsfulde
naturfotografier fra Århusbugten.
Læs mere og se fotografierne online
2.Y i Istanbul 2007
For første gang i Egå Gymnasiums historie var der nogle af eleverne
der skulle på studietur.
I 2.y skulle vi til Istanbul med henblik på et kulturmøde med en fremmed kultur
og religion.
Vi
skulle af sted i uge 11, hvor de andre 2.g’ere også skulle ud og opleve verden,
som i det her tilfælde kan afgrænses til Europa og i vores tilfælde også
Asien.......
>Læs rejsebeskrivelse af Søren Straagaard, 2.y
>Se billedgalleri online
Skolefest d.
23. marts
D. 23. marts var der stor skolefest på Egå. Festen startede i god stil med
et glas og lidt snacks på Times Square til tonerne af forskellige musikalske
indslag, og siden hen stod den på mexicansk buffet i kantineområdet.
Festudvalget havde arrangeret den allerede nu traditionelle uddeling af priser
til elever, som har udmærket sig på den ene eller anden måde i løbet af året, og
showet var stort set ikke til at skelne fra sin tvilling i L.A.
Efter Egåwards-uddelingen underholdt bandet Ekko i bedste stil resten af
aftenen, og dansegulvet var propfyldt. Som en nyhed gjorde lærernes lounge-bar
indtryk, og de behagelige omgivelser i glashuset, svævende over festområdet,
indvarsler en ny epoke i lærernes festliv.
Tak til alle, der bidrog til det fortræffelige arrangement.
Se billederne fra aftenen.
MGP 2007
Fredag d. 2.2 barslede eleverne med vores første interne MGP, forløberen til
vores deltagelse i det rigtige skole MGP. Vi fik et velarrangeret og
underholdende musikalsk show og en rigtig god stemning. Tak til festudvalget for
det flotte show, og tillykke til det vindende band.
Se Jens Vium Skaarup, 2.a' s fotoreportage
Orienteringsaften på Egå Gymnasium
Torsdag d. 8. februar holdt skolen orienteringsmøde for kommende
elever og deres forældre. De ca. 800 fremmødte fyldte godt op i idrætshallen og
i de faglige boder Det var en rigtig dejlig aften med god stemning og god
underholdning. Tak til de optrædende og til det personale som forsøgte at
besvare de mange spørgsmåls gæsterne havde.
Se billeder fra aftenen
Go' nat - Go' nat
måne
Så du mon månen - smuk, rund, rød? Hvis ikke, kan du her se
måneformørkelsen, som den tog sig ud i Århus midtby kl. ca. kvart i et
lørdag nat. Klik på billedet for stor udgave.
Seks seje
tøser fra Egå Gymnasium...
...vandt sølv til basketball-stævnet i Støvring torsdag den 8/2-07!!
Der var 5 deltagende pigehold (Viby, Langkær, Støvring, Frederikshavn og Egå) og
alle spillede mod alle, dvs. 4 kampe, hvoraf Egå-tonse-tøserne vandt de 3 (med
resultaterne 26-24, 28-4 og 20-14). De blev kun slået af Viby, som blev stævnets
vinder på pige-siden.
Pigerne blev
behørigt hædret
på fællessamlingen, og rektor overrakte
hver af demen gul rose.
De seks seje tøser
(se billederne)
er:
(klik på billederne for store udgaver)
Kristina B.Roland Hansen, 1.y
Iben Emilie Lauritsen, 1.s
Cecilie Brøckner Siggaard, 2.x
Frederikke Kanstrup Lindgren, 1.v
Ida Christina Barner Madsen, 1.a
Pernille Maria Thye, 1.a
TILLYKKE!!
Krop og
croquis
Billedkunst C har haft besøg af en model, som
de modellerede i hvidler i forbindelse med et forløb om kroppen i skulpturen.
Efter en stærkt koncentreret session foran modellen, var der ingen tvivl om at
udbyttet var stort.
Se resultaterne her.
Orienteringsmøde for kommende elever...
Der bliver afholdt orienteringsmøde på Egå Gymnasiet
torsdag d. 8. februar 2007 kl. 19.30
Har du yderligere spørgsmål, er du velkomme til at kontakte skolen på
telefon 89 12 42 62
eller via e-mail
Mail til Egå Gymnasium
Rocking around
the christmas tree...
Fredag d. 15. december var der julefest i Forum.
Vise mænd, engle, nisser, juletræer og gaver festede og dansede. En julelimbo
blev det såmænd også til.
Se billederne
Ny
udsmykning
af gymnasiet.
I forbindelse med gymnasiets officielle indvielse, var der reception på
Malene Landgreens unikke glasudsmykninger til fællesarealet Forums 3
"huse", der rummer henholdsvist studiecenter, kemi-biologi forberedelseslokale
samt fysik forberedelse.
Landgreens udsmykning består af en glasfrise til hver af de tre huse, og i et
alsidigt formsprog tematiserer udsmykningerne lokalernes funktionelle
anvendelse.
De tre glasudsmykninger
tilfører
byggeriet et farverigt og livfuldt element, og glaskunsten ændrer til
stadighed karakter, afhængigt af hvor man befinder sig. Vi takker for de smukke
glasfriser.
Se billeder af udsmykningen
Indvielse d. 8/11-2006
Onsdag d. 8. november fandt den officielle indvielse af Egå Gymnasium sted
under stor festivitas. Det skortede hverken på taler, bl.a fra Amtsborgmester
Johannes Flensted-Jensen og Andreas Jensen, 2.S, eller på musikalsk
underholdning.
Indvielsen kulminerede i en spektakulær elevperformance og afsløring af
Malene Landgreens glasudsmykninger i skolens fællesareal Forum
Se fotoreportage
Forældrekonsultation, 1.g. klasser
Kære forældre til 1.g’ere på Egå Gymnasium. Vi vil gerne invitere jer til
forældrekonsultation sammen med jeres datter eller søn tirsdag d. 28.
november 2006 mellem kl. 17.00 og 22.00. Konsultationen finder sted i
skolens idrætssal.
Tilmelding til konsultationen finder sted på tilmeldingsblanketten, som jeres
søn eller datter har fået med hjem fra skole. Blanketten skal afleveres på
skolen igen senest onsdag d. 15. november.
Med venlig hilsen Eigil Dixen, rektor
Studieretninger, årgang 2006
Studieretninger og valgfagsudbud for årgang 2006 er nu endeligt fastlagt.
Læs mere
Elevfest
Fredag d. 6. oktober var der fest for alle skolens elever. Bandet
”Highschool Bangers” underholdt, og der var gang i den. Lærerbaren i
studieområdet var særligt besøgt, da der var gjort ekstra meget ud af hyggen
der.
Nyd de dejlige billeder fra aftenen.
Champagne og Chokolade - Risskov på besøg
D. 29. oktober havde skolen besøg af lærere fra Risskov Gymnasium, som gerne
ville se skolen – og selvfølgelig også møde kollegerne Det var en hyggelig
eftermiddag, hvor gæsterne trakterede værterne med champagne og lækker
chokolade. Vi siger tak for besøget.
Egå Gymnasium
får Århus Kommunes Arkitekturpris.
Mandag d. 2/10 2006 fik arkitektfirmaet bag vores smukke gymnasium, Cubo
Arkitekter A/S, overrakt 10.000 kr. for ”godt og smukt nybyggeri”. Vi
ønsker tillykke til arkitekterne bag vores prisbelønnede læringsrum.
Læs mere
om prisen og
arkitekturen.
1g ekskursion:
Orion Planetarium og Gram Lergrav
I uge 36 var alle 1g klasser på skift
en dag i Gram Lergrav samt
på besøg hos Orion Planetarium i Jels. Ekskursionen var et led i NV-forløbet
”Liv i universet – viden om vand”, hvorunder eleverne bl.a. har arbejdet med
jordens dannelse og livets opståen, vand i kroppen, vands kemiske egenskaber
samt vandkredsløb og vandforbrug.
I lergraven blev der ivrigt gravet efter 8 millioner år gamle fossiler af
snegle, muslinger, hajer og hvaler, og mange var heldige at finde fine
eksempler.
Hos Orion Planetarium fik eleverne en forevisning om eftersøgning af planeter
uden for vort solsystem, og de lavede en række opgaver i forbindelse med en
udstillingen ”Viden om vand”. Desuden lavede eleverne øvelser med GPS og
solspottere.
En særligt spændende oplevelse havde 1z og halvdelen af 1y på turen hjem, hvor
den gamle bus gav op på motorvejen syd for Skanderborg. Vi måtte vente en time
på en ny bus, og foretage en overførsel af elever mellem busserne under streng
militærisk disciplin.
Se billeder fra ekskursionen
1.g Introtur
Der var højt humør og hårdt arbejde på programmet da skolens 1.g'ere indtog
Toggerbo med telte, madpakker, underholdning og hvad der til en telttur ellers
hører.
Se billeder fra turen.
Store flyttedag
Torsdag d. 22. juni holdt elever og personale på Egå Gymnasium ”store
flyttedag” fra pavillonerne ned i den nye bygning. Udover flytningen af skolens
inventar blev også skolens gode ånd båret ned i den nye bygning.
Ånden var forinden af rektor blevet
indfanget i kantinen og puttet i en krukke, som blev puttet i en kuffert.
Kufferten blev fragtet i en ”menneskelig kæde” fra hånd til hånd og siden hen
blev ånden sluppet løs i auditoriet og har nu taget bolig i den nye bygning.
Det hårde arbejde blev belønnet med god underholdning, grillpølser samt kolde
drikkevarer. Man kan sige, at Egås elever efter første år gik til sommerferie i
den ”rette ånd”.
Tak for et fantastisk godt første år på Egå gymnasium!
Se flere billeder fra arrangementet
Grillfest
Fredag d. 19.5
afholdtes årets sidste elevfest, et grill party.
Vejrguderne var ikke med os, det væltede ned hele aftenen. Det hindrede dog ikke
festudvalgets kække gutter i på fortrinlig og professionel vis at grille dejlig
mad på en halv olietønde.
Se billederne
Fællestime med De Koor
Tirsdag d. 9. maj havde skolen besøg af
”De Koor”, et hollandsk kor. Gæsterne sydfra underholdt med et bredt repertoire
af klassisk og mere moderne kormusik, og vi fik en flot musikoplevelse med meget
spændende koreografi.
Se billederne.
Storbyen
I uge 18 blev der arbejdet på tværs af fagene. AT-projektet
"Storbyen som organisme" optog eleverne med selvstændigt projektarbejde i 4
dage. I de sidste timer før den endelige rapport skulle afleveres, arbejdedes
der intenst.
Se billederne.
Forårskoncert
Torsdag d. 27/4 holdt vi forårskoncert. Da det var vores første af slagsen og
foregik i den nye bygning, var det en vigtig begivenhed. Foruden
musikunderholdning var der mulighed for at opleve en udstilling af elevernes
billedkunst og film.
Læs mere og se billederne
Udsmykningsprojekter
Fredag d. 7. april
afslørede de anerkendte kunstnere, Malene Landgreen og Anita Jørgensen deres
forslag til storstilet udsmykning af gymnasiet.
Se de smukke skitser
Fællestime:
Portrættet
Onsdag d. 5. april fik skolen en indføring i en
portrætmalers karriere 0g en praktisk demonstration af 'det første anslag'. Den
anerkendte portrætmaler, Ulla Bille, "tegnede" og fortalte, og vi så måbende
til, mens et
portræt tog form....
Det nye gymnasium er snart klart.
Det går stærkt nu - og vi følger med
udviklingen med kamera og store forventninger.
Læs mere om arkitekturen og se de nye billeder fra Marts måned
her
Skolefest
Fredag d. 24. marts var der skolefest. Festen var noget særligt, da det er den
fest, som med tiden skal blive vores gallafest. Det kunne mærkes –
stemningen var i top og musikken perfekt.
Se de dejlige billeder
Poetiske portrætter, lyriske landskaber og viltre
valmuer:
Den efterspurgte danske portrætmaler Ulla Bille
udstiller på Egå Gymnasium.
Læs
om udstillingen
"Mexicana"
Fredag d. 3. marts var
temaet for fredagscafeen ”Mexicana”. Der solgtes hotte specialiteter, og der var
hø på gulvet. Se billederne fra den lystige eftermiddag
her.
Velkommen
Egå Gymnasium er en helt ny og moderne skole. Vi er netop i august 2006 flyttet
ind i den nye bygning, som er designet, så den danner den bedst tænkelige ramme
om gymnasieuddannelsen.
Rektor
Eigil Dixen
Med udgangspunkt i den nye bygning og de nye undervisningsformer, som den giver
mulighed for, vil vi skabe en levende og engagerende skole. Vi bygger på et
solidt fagligt grundlag og udnytter optimalt samspillet
mellem fagene for at give eleverne en helhedsopfattelse af verden.
Helt overordnet møder vi de unge, hvor de er, og giver dem mulighed for den
bedst tænkelige gymnasiale uddannelse. Med klare krav støtter vi deres udvikling
fra skoleelever til studerende. En væsentlig forudsætning for, at det lykkes, er
et godt studiemiljø og arbejdsklima for både elever og ansatte.
Læs hele rektors velkomst...
Skal du med bus til Egå Gymnasium?
Herunder finder du link til køreplaner for både regionalbusser og Århus Sporvejes busser.
Regionalbusser ad
Grenåvej
(Kræver Acrobat Reader, som kan hentes
her)
Bus nr.
119,
120,
121,
122 og
123
Århus Sporvejes busser:
(sommerkøreplan)
Bus nr. 58 kører ad Mejlbyvej og holder lige udenfor gymnasiet.
Bus nr. 56 kører ad Grenåvej.
Bus nr.
12 og nr.
16 har endestation på Brovej,
tæt ved Grenåvej.