Udover idrætsundervisningen i skoletiden er der andre idrætstilbud til Egå
Gymnasiums elever.
Der vil være mulighed for at udbygge sine erfaringer med alt fra de
traditionelle konkurrenceidrætter til nye alternative aktiviteter - eller blot
konkurrere klasserne imellem.
Uden for skoletiden vil skolens idrætslærere generelt stå for undervisning og
coaching. Udover de traditionelle gymnasieturneringer lægger vi fokus på
idrætsglæden ud over konkurrencen. Således vil vi også tilbyde mere motions- og
almenorienterede aktiviteter i fri-idræt. Denne undervisning foregår efter
skoletid, hvor hallen kan bruges alle eftermiddage. Skolen har desuden et
motionsrum, som eleverne ligeledes kan bruge efter skoletid. Det er også tanken,
at eleverne kan arrangere aktiviteter og konkurrencer. Desuden kan man forsvare
skolens ære mod andre gymnasier.
De forskellige tilbud:
Årets turneringer:
Basketdrenge 2007 (klik for at se
& læse mere)
Fodboldpiger 2007 (klik for at se
& læse mere)
Basketpiger 2008 (klik for at se & læse mere)
Idrætsundervisning efter skoletid
Udover de traditionelle gymnasieturneringer vi vil ligeledes lægge
fokus på idrætsglæden ud over konkurrencen. Således vil vi tilbyde mere
motions- og almenorienterede aktiviteter i fri-idræt, hvor en
idrætslærer varetager undervisningen. Denne undervisning foregår efter
skoletid og i skoleåret 2007/2008 har og vil vi udbyde aktiviteter som dans, volleyball, badminton og
andre slagspil.
Idræt på egen hånd
Idrætten kan selvfølgelig også
udforskes på egen hånd. Skolens idrætshal er lys og fyldt med
anvendelsesmuligheder og normalt åben for elever alle dage til k.17. Vi
har ligeledes gode udendørsforhold.
Desuden kan eleverne anvende skolens motionsrum i kælderen 3
eftermiddage om ugen.
Hvem er egentlig bedst?
Det er ligeledes planen, at der hvert
år skal arrangeres interne stævner i fodbold, volleyball, basketball
m.m. hvor klasse- og lærerhold kæmper om æren: ”hvem er egentlig
bedst?”. Disse turneringer arrangeres af eleverne.
Siden er sidst ændret d. 25-08-2008